Annonce
Udland

Nordirland rykker tættere på Irland efter britisk valg

Lorraine O''sullivan/Reuters
For første gang er nationalister i flertal i Nordirland. De konservatives tidligere støtter straffes.

Det britiske valg viser for første gang et flertal for Nordirlands nationalister. Vælgerne i den britiske provins har straffet det konservative parti DUP, som tidligere støttede den konservative regering i London.

Dermed vælger Nordirland sammen med Skotland en markant anden retning end det øvrige Storbritannien.

Nogle nationalister ser det som et varsel om genforeningen af den irske ø.

- Torsdagens valg er endt i et mareridtsscenarie for DUP, der mister parlamentsmedlemmer i North og South Belfast og ikke er i stand til at vinde North Down, skriver avisen Belfast Telegraph. Avisen henviser til områder, der historisk er steder, hvor DUP og unionisterne har stået stærkt.

DUP går tilbage fra ti til otte mandater, mens Sinn Fein går frem til syv mandater fulgt af det socialdemokratiske SDLP med to pladser og Alliance Party med et mandat.

Nordirland har været central i diskussionen om brexit.

Premierminister Boris Johnson har indgået en aftale med EU om, at provinsen i en overgangsperiode forbliver i EU's indre marked og toldunionen, mens det øvrige Storbritannien trækkes ud.

Det førte til et brud med DUP. Partiet har siden 2017 med deres ti mandater sikret et flertal bag den konservative regering.

At være nationalist i Nordirland betyder som oftest at støtte en tættere forening med EU-landet Irland.

Det er det bedste valg for nationalisterne, siden den irske ø i 1921 blev delt af den britiske kolonimagt.

Ved folkeafstemningen i 2016 om EU-medlemskab stemte et flertal af nordirerne for at forblive en del af EU.

Sinn Feins leder, Mary Lou McDonald, ser torsdagens valgresultat som en mulighed for en folkeafstemning i Nordirland om at blive genforenet med republikken Irland.

- Vi er på vej mod en afstemning om grænsen. Jeg kan ikke give jer en definitiv dato, men vi er nødt til at gå i gang med forarbejdet for at forberede os, siger hun ifølge Reuters.

Sinn Fein er den tidligere politiske gren af undergrundshæren IRA.

Historisk er nationalister blevet omtalt som katolikker, mens de probritiske unionister kaldes protestanter. Grænsen mellem de to grupper er mere flydende i dag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce