Annonce
Udland

Nordatlantiske slægtninge fejrer løsrivelsen fra Danmark

Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
75 års uafhængighed af kolonimagten Danmark fejres med balloner, bal og flagmarch, fortæller islandsk lektor.

Den 17. juni er Islands nationaldag, og i år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944.

Men den nationaldag, som de i alt knap 340.000 islændinge mandag kan fejre, er en dag, som på mange måder har ændret sig siden begyndelsen.

Det forklarer islandske Gottskálk Jensson, lektor ved Københavns Universitet, som de seneste ti år har boet i Danmark.

- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, siger Jensson, som flere gange om året besøger Island.

- Men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere.

- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unges dag.

I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson.

Nationaldagen er placeret på samme dag som Sigurðssons fødselsdag.

De senere år har man dog forsøgt at ændre den alvorstunge tilgang til dagen, mener lektoren.

- Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og i dag er nationalismen trådt i baggrunden. Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere.

- Dagen bliver i dag ikke brugt på samme måde til at markere holdninger, forklarer Gottskálk Jensson.

De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.

Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.

Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.

- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.

Og Gottskálk Jensson anerkender da også dagens betydning for landet.

Han mener fortsat, at der er mange bånd mellem Danmark og Island og et godt forhold de to lande imellem.

Men for unge islændinge er det knap så definerende som tidligere, påpeger han.

- Island ser sig selv som et selvstændigt rige i en stor verden. Islandske studerende rejser til USA, Canada, England, Skotland, Frankrig og Tyskland, så Island har et meget mere indviklet forhold til omverdenen i dag end før selvstændigheden, siger den islandske lektor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce