Navne

Niels døde hjemme på sin elskede gård, Vester Kildal

Karen og Sven Erik Ramsgaard, Burlundvej 6, Holstebro, har skrevet følgende mindeord over gårdejer Niels Andersen, Burlundvej, Idom, der er afgået ved døden:

Gdr. Niels Andersen, Burlundvej 7 i Idom, er død, 85 år gammel, efter længere tids sygdom.

Den sidste tid var svær. Kræfterne ebbede langsomt ud, den livsglade nabo, vi gennem årene havde lært at kende, mistede gløden i øjnene og gnisten til at diskutere og debattere stort og småt, alting og ingenting.

Niels var træt, og som sådan var afslutningen på et langt, indholdsrigt liv en lindring.

De sidste uger var svære, både for ham og hans kone, Ellen. Men han fik lov at dø i hjemmet på gården Vester Kildal, det sted, han elskede, den ejendom, hvor han kendte hver en kvadratmeter, og i respekt for historien værnede om hver en plovfure.

I de senere år talte han ganske vist om, at det nok var klogere at sælge og flytte et sted hen, hvor det var nemmere at bo for ham og Ellen. Men han mente det ikke … et liv uden Vester Kildal var utænkelig.

Det var her han blev født. Det var her, hans liv formede sig.

Vi vil altid huske ham som den hjælpsomme, diskussionslystne, bredtfavnende nabo, som det altid var givende og hyggeligt at kigge ind til.

Det var her, godtfolk fra nær og fjern mødtes – i de senere år til morgenkaffe i det lille fyrrum med plads til seks, som der med lidt god vilje godt kunne presses 12 ind i, når der var behov for det. Og det var der næsten hver eneste dag 365 dage om året.

Engang imellem koketterede vi med, at det fyrrum gjorde det ud for en læge og to psykologer, og lidt var der om snakken...

I de senere år gjorde fyrrummet det også ud for to håndværkere … var der et eller andet på gården, der havde brug for en kærlig hånd, så var der altid én til stede, der kunne hjælpe. Både Ellen og Niels var bevidste om, at denne hjælpsomhed i høj grad var medvirkende til, at de kunne blive boende på gården

Niels havde en uovertruffen evne til at komme i snak med alle. For nogle år siden var vi et vildtfremmed sted henne, hvor Niels lige skulle vente fem-ti minutter, mens vi andre var væk. Da vi kom tilbage sad han på en bænk i en meget fortrolig og intens snak med èn, han aldrig havde mødt før. Vi nåede lige at høre, Niels spørge den fremmede: ”Er det noget, du kan tjene nogle ”swot peng” ved?"...

Niels havde altid tid til en snak. Han elskede diskussionerne, og når der var optræk til, at snakken døde ud, havde han altid ”en provokation" i ærmet, så diskussionen fik ny næring.

Han var ikke nem at overbevise, og var det en enkelt gang ved at lykkes, så sluttede han som regel besøget med: ”Men jeg mener nu det, jeg altid har ment".

For Niels var tilværelsen som landmand ikke kun et erhverv, det var en livsstil. Han bekymrede sig om vejr og vind, priser og afsætning, renter og afdrag, sådan som man nu skal, når man er landmand. Men ingen kunne være i tvivl om, at han havde det liv og den tilværelse, han ønskede.

Han elskede sine sortbrogede køer og selv mange år efter, at de sidste blev afhændet, sad han ofte på sit kontor og læste i de gamle stambøger. For vi andre var det en noget "nørdet” interesse. Men det var svært ikke at blive fascineret, når han på sin egen levende måde detaljeret kunne fortælle om afstamning, ryg, lemmer og pattestilling på en ko, der blev slagtet i 1980’erne.

Livet som landmand blev lidt mindre spændende, da han for en del år siden fik en blodprop og måtte afhænde køerne og forpagte jorden ud. Han kom sig aldrig helt over efterveerne af blodproppen, men fik dog mange gode år, hvor han hver eneste dag kørte en tur på sin traktor rundt på hele matriklen og iagttog hvert et dyr, hver en fugl, hvert et træ, hver en spire.

I de første år som selvstændig på V. Kildal var Niels ungkarl. Hjemmet var en rigtig ungkarle-hybel, hvor man måtte gå ind med støvler, som søskendebørn begejstret fortalte om til hans fødselsdag.

Det blev anderledes, da Ellen flyttede ind. Niels lagde aldrig skjul på, hvor "heldig", han havde været med det. Det "held" var han helt bevidst om, fulgte ham lige til det sidste.

Det var Ellen, der gjorde det muligt for ham at være hjemme, også i den sidste svære tid. Heldigvis og nødvendigvis med støtte fra en kommunal hjemmehjælp, som Niels trods begyndende skepsis lærte at sætte pris på.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Hundehegn og frit udsyn skal skræmme skovskidere væk

Erhverv

Lars Larsens søn rykker ind i Actona-bestyrelse

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Struer

Befriende besked til 86-årig mand fra Asp: Du kan flytte ind i lejlighed 3 på plejehjemmet på tirsdag

112

Diskotek sigtet for at lukke 17-årig ind

Holstebro

Tiltalt for voldtægt af niårig pige: Jeg kørte hende bare hjem

Fodbold For abonnenter

Nedrykkede Herrup sprudlede da presset forsvandt

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

112

Blev taget af politiet og fik næsten betalt sin skatteregning - skylder nu Skat 31 kroner

Annonce