Annonce
Udland

New Yorks borgmester trækker sig som præsidentkandidat

Sean Rayford/Ritzau Scanpix
Bill de Blasio dropper sin plan om at blive Demokraternes præsidentkandidat i USA. 19 kandidater er tilbage.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, har trukket sig fra kapløbet om at blive Demokraternes kandidat ved USA's præsidentvalg i 2020.

Det siger han fredag i et interview med MSNBC ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er tydeligvis ikke mit øjeblik. Jeg stopper min præsidentvalgkamp, lyder det fra den 58-årige borgmester.

19 kandidater er fortsat med i kampen om at få lov til at udfordre den amerikanske præsident, Donald Trump, næste år.

De Blasio lover "at fortsætte mit arbejde som New Yorks borgmester, og jeg vil blive ved med at tale arbejderklassens sag".

Hans udmelding kommer, efter at det ikke lykkedes ham at samle tilstrækkelig opbakning til at kvalificere sig til at deltage i den seneste tv-debat mellem kandidaterne.

De Blasios fravær fra embedet i New York under valgkampen har fået kritik.

Den kommer fra blandt andre præsident Trump.

- Åh nej. Kæmpe politisk nyhed - måske den største i årevis.

- New Yorks deltidsborgmester, Bill de Blasio, der stod til INGENTING i meningsmålingerne, men havde masser af plads til forbedring, har højst overraskende trukket sig fra præsidentkapløbet, skriver Trump på Twitter.

Joe Biden, der var vicepræsident under Barack Obama, fører i øjeblikket meningsmålingerne. Umiddelbart efter kommer de venstreorienterede senatorer Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce