Annonce
Erhverv

Nethandlen: Vi følger kunderne - hvem fa’n skulle vi ellers følge?

Niels Ralund, direktør i FDIH. PR-foto

Detailhandlens overlevelse hænger stærkt sammen med digitaliseringen, og det burde vel stå lysende klart for alle med interesse i området. Ikke desto mindre kan jeg stadig spore en vis forundring i flere kommentarer og vinkler på artikler, når især de store kendte brands ændrer kurs eller beretter om mere fokus på e-handel. Det er vel ikke så mærkeligt med kursændringer, når kunderne skifter retning.

Jeg starter med Jysk. De runder i år milliarden i omsætning på nettet i Norden, endnu inden året er gået. Personligt kan jeg undre mig over, at det ikke skete før i en forretning af den størrelse. Men mange af varerne, for eksempel senge, møbler, dyner, kræver nok, at man prøver det enkelte møbel i den fysiske forretning.

Ikke desto mindre rammer Jysk multichannel-konceptet klokkerent, hvor de mange fysiske butikker støtter op om en velfungerende netbutik med samme vilkår for kunden, uanset om det er den ene eller anden type butik. Kort sagt, så bringer nethandel kunder i den fysiske butik og omvendt.

Nu har en af giganterne, nemlig Ikea, også erkendt, at kæmpevarehuse og tommetykke kataloger ikke nødvendigvis sikrer en global førerposition i morgen. De har netop meddelt, at verdens mest omdelte tryksag, Ikea-kataloget, er udgivet for sidste gang. Kunderne bruger jo nettet til at finde de varer, som de vil have.

Ikea arbejder tillige med ”augmented reality” i sin app, hvor billeder af møbler kan sættes ind i det foto, du tager af din stue. Passer møblet eller ikke? Det kræver saks og klister og megen fingerfærdighed at udføre det samme med en trykt katalog. Men i stedet kan du teste og prøve dig frem via mobil eller tablet, uden at skulle trave kilometer efter kilometer i et varehus.

Ikea har ligeledes sat bygningen af nye varehuse over hele verden på pause. Det sidste rammer også Danmark, da udbygningen med nye varehuse i Esbjerg og København nu må vente. Måske ser vi varehuse, der lægger mere vægt på showroom og vejledning, ligesom jeg forventer billigere levering og flere tilbud om hjælp til at dreje umbraco-nøglen, når møblerne skal samles.

Endelig er en af de største danske succeser i detailhandlen, nemlig Søstrene Grene, i gang med at etablere sig på nettet. Her har man tidligere sagt, at man kun ville have de fysiske forretninger. Nu ændrer man holdning, og det er efter min mening et indlysende og klogt træk. Kunderne er jo også på nettet, så når de inspireres af en artikel om boligindretning eller et Instagram-opslag med et af Grenes produkter, så skal de også kunne finde og købe produktet på nettet.

Så den korte besked er, at fysisk detailhandel og e-handel ikke skal håndteres hver for sig. De komplementerer hinanden på samme måde, som vi bruger vores mobiltelefon til at betale i fysiske butikker, ligesom vi søger efter varer eller sammenligne priser via nettet på mobilen - inden vi også køber via mobilen.

Kunderne er gået digitalt, og derfor skal hverken eksperter eller journalister forundres over, at traditionelle butikker gør det samme. Tværtimod burde vi nærmere forundres over de butikker, der ikke udnytter de digitale muligheder. Som købmænd følger vi kunderne - hvem fa’n skulle vi ellers følge?

Den korte besked er, at fysisk detailhandel og e-handel ikke skal håndteres hver for sig. De komplementerer hinanden.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce