Annonce
Læserbrev

Nethandel. EU skal sikre børn mod skadeligt legetøj

Debat: Misdannede kønsorganer. Det er en af risikoerne ved sundhedsskadeligt legetøj, som hver dag importeres fra Kina og andre lande, der er ligeglade med at overholde EU's forbud mod hormonforstyrrende kemi. Samtidig tyder det på, at danskerne køber mere og mere legetøj i udenlandske netbutikker. Sidste år brugte danskerne for en kvart milliard. Der er altså grund til bekymring – og ikke mindst handling!

Både amerikanske og kinesiske selskaber har længe solgt legetøj på internettet, der kan være farligt for børn. Derfor var det et vigtigt skridt, da Miljøstyrelsen tidligere i år bad den kinesiske hjemmeside Wish og amerikanske Amazon om at stoppe salget af bestemte produkter. Men åbenbart bekymrer børns sundhed ikke de udenlandske firmaer.

I weekenden kunne DR nemlig fortælle, hvordan flere internationale virksomheder, både Wish, Amazon og eBay, ufortrødent fortsætter deres salg af ulovligt, sundhedsfarligt legetøj. Uden for EU er reglerne for potentielt skadelige stoffer og hormonforstyrrende kemi anderledes. Men alle produkter, som importeres fra lande uden for EU, bør leve op til de samme krav til sundhedssikkerhed, som vi stiller her. Som medlem af udvalget for folkesundhed og miljø er det en af mine mærkesager.

Det helt store problem er imidlertid, at disse udenlandske netbutikker slipper med en løftet pegefinger, selvom de træder på vores fælles europæiske regler. De udenlandske netbutikker er nemlig helt ansvarsfrie – også selvom deres produkter er sundhedsskadelige for vores børn og børnebørn.

EU-Kommissionen har sidste år indgået en – frivillig – aftale med flere netbutikker om, at de skulle fjerne skadelige produkter inden for 48 timer, når myndigheder bad om det. Men aftalen virker tydeligvis overhovedet ikke!

Det er en skændsel over for børn i hele EU, at virksomheder uden nogen som helst straf kan forgive vores yngste. Vi skal sørge for, at udenlandske firmaer står til ansvar for de skadelige produkter, de sælger i EU. Derfor bør problemet blive en del af revisionen af EU's e-handelsdirektiv.

Vi skal ikke udsætte vores børn og børnebørn for uacceptabelt, sundhedsfarligt legetøj.

Annonce
Asger Christensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

112

Måtte en tur på stationen

Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Annonce