Annonce
Udland

Nepalesisk klatrer er tre bjergtinder fra enestående rekord

Prakash Mathema/Ritzau Scanpix
Bjergbestiger indleder tredje og sidste etape i forsøg på at bestige de 14 højeste tinder på rekordtid.

Verdensrekorden for at bestige verdens 14 højeste bjergtinder lyder på næsten otte år.

Den nepalesiske bjergbestiger Nirmal Purja, der har været elitesoldat i det britiske militær, forsøger at gøre det på bare syv måneder.

Indtil videre er han noteret for at komme til tops på 11 af de højeste tinder siden april. Mandag gjorde han sig klar til at nå de tre resterende toppe, da han ankom til en basecamp på bjerget Cho Oyu i Himalaya.

Bjerget, der ligger i samme område som Mount Everest, rager 8201 meter op over havets overflade og er verdens sjettehøjeste.

- Det her drejer sig ikke om mig. Det er for at vise, hvad den menneskelige krop kan klare, siger den 36-årige Purja via telefon til nyhedsbureauet AFP fra Cho Oyu.

Den erfarne bjergbestiger indledte sit rekordforsøg i april med det 8091 meter høje Annapurna. Efter bare en måned kunne han tikke seks toppe af, deriblandt Mount Everest, verdens højeste bjerg.

En måned senere tog han til Pakistan, hvor han fuldførte anden etape af sin mission ved at klatre op til toppen af fem bjerge. Deriblandt K2, der er det næsthøjeste i verden.

På sin vej til at indskrive sig i bjergbestigningens historie har han sat flere rekorder i at nå hurtigst til tops.

Blandt andet har han nået toppene af Everest, Lhotse og Mount Makalu i rekordtiden 48 timer.

Purja kom også i overskrifterne, da han på "mirakuløs" vis reddede en malaysisk bjergbestiger fra at omkomme i over 7000 meters højde på Mount Annapurna.

Før han indledte sin mission i foråret, fik han en tatovering på sin ryg af de 14 bjerge, alle over 8000 meter, som står på hans liste.

Nu mangler han tre tinder for at slå den eksisterende rekord med adskillige år.

Eneste problem er, at Kinas regering har besluttet at lukke klatresæsonen på bjerget Shisapangma, som med 8013 meter er nummer 14 og sidst på listen.

Men der arbejdes på at søge en særlig tilladelse til Nirmal Purja, så han kan fuldføre sin enestående bedrift.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce