Annonce
Lemvig

Japanere fejrede 10 års jubilæum: Jeg føler mig mere fri i Danmark

Mayu Kamiya stillede sig beredvilligt op i til fotografering sammen med den 6-årige datter Yuzuki, da forfatteren Steen Bjerre havde brug for en model. Han er i færd med at skrive en bog om japanske kirsebærtræer og var derfor taget til arrangementet i Nees. Foto: Benny Gade
Dansk-japansk forening var med til at fejre Den japanske Haves 10 års jubilæum i Nees

Nees: Søndag stod i japanernes tegn i Nees, der forsøger at blive kendt for både de blomstrende, japanske kirsebærtræer samt den Japanske Have.

I år kan haven markere sit 10 års jubilæum, hvilket søndag blev markeret med en festligholdelse sammen med den dansk-japanske forening. Derfor var der fyldt med både danskere og japanere i byen, der i dagens anledning var smykket med japanske flag. De japanske kirsebærtræer var dog afblomstrede, men det afholdt ikke deltagerne i at have en festlig sammenkomst.

Dagen startede med en gudstjeneste i kirken, inden der var hyggelig sammenkomst i forsamlingshuset, hvor der både var fællesdans og mulighed for at handle i de opstillede boder. Og naturligvis blev der også mulighed for en tur i den japanske have, hvilket blandt andet 35-årige Mayu Kamiya benyttede sig af sammen med den 6-årige datter Yuzuki. De taler begge et rigtigt godt dansk.

- Jeg blev forelsket i Danmark da jeg var 18-19 år gammel. Derfor flyttede vi til Danmark for to et halvt år siden, fortæller Mayu Kamiya, mens hun går en runde i den japanske have.

I dag bor hun i Aalborg, hvor hun har startet en japansk cafe, men denne søndag holder hun fri for at deltage i arrangementet i Nees.

- Der bor mange japanere i Danmark, og det er en god mulighed for at mødes, siger hun.

Selv om hun bor i Danmark, går hun stadig klædt i den traditionelle, japanske klædedragt. Selv om hun er forelsket i Danmark, kan man stadig godt være stolt af at være japaner.

- Japan er et anderledes og spændende land, hvis man bor i Danmark. Men der er også et helt andet pres på menneskene. Det oplever jeg ikke på samme måde i Danmark. Her har jeg mulighed for at være den, jeg er. Jeg føler mig mere i live og mere fri som menneske til at gøre, hvad jeg selv vil, siger Mayu Makiya.

Hun tager dog med mellemrum tilbage til Japan, men glæder sig alligevel hver gang til, at hun igen skal tilbage til Aalborg.

- Selv om der er stor høflighed og meget respekt for andre i Japan, så oplever jeg også stor hjælpsomhed i Danmark til, at alle udlændinge skal få et fantastisk liv. Det er bare så fantastisk, siger hun.

Denne søndag er hun i Nees for at mødes med andre japanere - en god lejlighed til at opfriske det japanske sprog - og så skal hun desuden lave en særlig the-ceremoni for deltagerne.

Et halvt hundrede japanere deltog i søndagens arrangement i Nees, der var arrangeret af Kirsebærlauget.

Annonce
Et halvt hundrede japanere deltog i arrangementet i Nees, hvor der også blev danset dansk folkedans. Foto: Benny Gade
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce