Annonce
Sport

Nedrykning truer, men billardklubben hænger ikke med hovedet

- Indimellem har vi haft vores succesoplevelser med point, og hvor nogle af vores spillere har spillet gode kampe. Så vi hænger ikke med mulen, siger Bent Kryger, der er holdleder og spiller i Lemvig Billardklub. Foto: Morten Stricker
Der har ikke været meget at juble over for Lemvig Billardklub, der snart kan se enden på deres første sæson i landets bedste række. En sæson, der formentlig ender med en tur tilbage i 1. division.

Lemvig: Nul sejre i 20 forsøg er efter weekendens kampe realiteten for Lemvig Billardklub i landets bedste række indenfor keglebillard. Det betyder, at de indtager ligaens sidsteplads og ligner et sikkert bud på den ene af de to nedrykkere.

Det smittede dog ikke af på humøret under weekendens kampe, som også begge blev tabt klart. For at skabe så meget ro for spillerne som muligt, sidder tilskuerne bagved et glasparti. Og selvom de ti fremmødte tilskuere godt ved, at det er bedst at være stille under kampen, blev der alligevel evalueret flittigt på de fire Lemvig-spillere, der var i ilden.

En kamp består af fire individuelle opgør, hvor hver mand på holdet har en kamp. I lørdagens første to kampe var Lemvig tæt på at få point, men da det skulle afgøres, gik det, som det har gjort det meste af sæsonen, og så løb gæsterne med en sejr på 1-7. Søndagens kamp endte med et 0-8 nederlag til hjemmeholdet fra Lemvig.

Annonce
Weekenden bød på to klare nederlag til Lemvig Billardklub, der med al sandsyndlighed rykker ud af landets bedste række efter denne sæson. Foto: Morten Stricker

Spinkelt håb

Nedrykningen er dog ikke en realitet for Lemvig Billardklub endnu, selvom pilen peger i den retning. Klubben har stadig en enkelt livline i behold. Når alle kampe er afviklet, skal der nemlig spilles nedrykningsspil, hvor ligaens fire dårligste hold spiller om at undgå nedrykning.

Skulle overlevelsen glippe, mener holdleder og spiller Bent Kryger, stadig at klubbens første besøg i landets bedste række har været en god oplevelse.

- Det er selvfølgelig altid sjovere at vinde, men det har været godt at komme ud og møde nogle gode spillere og se, hvordan de gør tingene i de bedste klubber, siger Bent Kryger, der også mener, at denne sæson har været med til at flytte klubben.

- Vi er kommet op på et andet niveau, hvor vi har trænet mere og været mere seriøse omkring det, siger han.

Selvom spillerne på Lemvigs hold oftest har måttet gå fra det grønne klæde uden point i denne sæson, har der stadig været noget at smile over.

- Indimellem har vi haft vores succesoplevelser med point, og hvor nogle af vores spillere har spillet gode kampe. Så vi hænger ikke med mulen, siger Bent Kryger.

Stor forskel

Med oprykningen er Lemvig blevet sat op imod landets bedste keglebillardspillere, og niveauforskellen mellem 1. division og ligaen har været til at få øje på.

- Den har måske været større, end vi havde troet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har haft svært ved at klare os, siger Bent Kryger.

Udover en forskel i niveauet har oprykningen til ligaen også budt på større afstand til modstanderne, end det var tilfældet i 1. division. Der har blandt andet været flere ture til Sjælland, hvor der har været kampe både lørdag og søndag.

- Det har da været lidt hårdt at skulle afsted tidligt lørdag morgen for så at spille kamp, men vi for indstillet på det på forhånd, så det har været okay, siger Bent Kryger.

Lemvig Billardklub har to kampe tilbage i grundspillet, inden den står på de afgørende nedrykningskampe.

Tiden i ligaen har budt på lange køreture til det meste af kongeriet, og den har desværre for Lemvig ikke budt på ret mange point. Klubben har stadig dens første sejr til gode med to kampe igen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce