x
Annonce
Holstebro

Nedgang: Otte procent er nu ledige hos 3F

Mange firmaer har hjemsendt medarbejdere på dagpenge på grund af den akutte krise. 3F i Holstebro/Struer har fået 115 flere ledige på 14 dage, og formand Flemming Sørensen frygter, at ledigheden vil stige i de kommende uger. I hele landet er ledigheden steget med cirka 40.000. Luftfoto: Morten Stricker
3F har fået 115 flere ledige på 14 dage - og dertil kommer ansatte, som er hjemsendt med fuld løn. Det ser meget alvorligt ud, siger Flemming Sørensen, lokalformand. Ledigheden stiger, og mange ansatte bliver hjemsendt på dagpenge. Det vil fortsætte, men lokal 3F formand håber, at det hurtigt vil vende igen efter sommerferien.

HOLSTEBRO/STRUER: Ledigheden er steget hurtigt de seneste to uger – og faktisk hurtigere end i 2009 under finanskrisen, så der nu er 40.000 flere ledige end for tre uger siden.

- Det ser meget alvorligt ud. Vi kan se en konstant stigning, hvor der kommer nye ledige til hver dag, siger Flemming Sørensen, der er formand for 3F i Holstebro/Struer.

Alene de seneste 14 dage er 115 medlemmer blev hjemsendt på dagpenge.

- Det er typisk efter en aftale, hvor virksomheder kan hjemsende folk uden opsigelse - og hvor de ansatte får dagpenge fra første dag. Men hvor de også har førsteret til at få jobbet tilbage, siger Flemming Sørensen.

De hjemsende må nøjes med dagpenge.

Dertil skal lægges de 154 ansatte – og herunder en del medlemmer af 3F - som er hjemsendt hos Birn med fuld løn, men hvor staten betaler op til 90 procent af lønnen for timelønnede.

B&O varslede også en større nedskæring, lige før coronakrisen for alvor slog igennem.

- Vi har endnu ikke tal på, hvor mange 3F’ere, der er berørt de to steder, siger Flemming Sørensen.

Lige nu er 430 personer svarende til otte procent ledige i den lokale 3F afdeling.

- Mange andre steder i landet er ledigheden over ti procent. Det hjælper, at vi har mange fødevarevirksomheder, og de producerer derudad. Håndværkere og lastbilchauffører har også fortsat travlt, mens busser og turisme er ramt hårdt, siger han.

Annonce

Håber det bedste

Lige nu er han spændt på de kommende uger.

- Ledigheden vil stige mere, men vi ved ikke, hvornår kurven knækker, og det blive bedre, siger Flemming Sørensen.

Både Dansk Industri og flere banker har slået alarm og frygter en stor økonomisk tilbagegang både i år og næste år. Med fald på op til 6-8 procent i BNP.

- Det tror jeg ikke på. Jeg er indstillet på, at det ikke bliver som før, og at der er nogle virksomheder, som ikke vil klare den. Men med de igangsatte hjælpepakker, tror jeg, at det vil køre nogenlunde normalt igen efter sommerferien. Så må det vise sig, om jeg skyder galt, siger Flemming Sørensen.

Han kan godt se en række brancher, som lige nu er hårdt ramt - både hoteller, restauranter, butikker og en række andre erhverv, som også er tvunget til at lukke.

- Men her hjælper det, når flere køber take-away mad fra restauranter. Og når folk bruger meget få penge lige nu, så de har penge at bruge bagefter, siger han.

3F i Holstebro har 17 ansatte som arbejder hjemmefra, mens 12 er på kontoret.

- Vi er en af de få fagforeninger, som holder åbent. Men medlemmerne har mange spørgsmål, så det er der behov for, siger formanden.

Afdelingens generalforsamling er også aflyst og udskudt til juni på grund af coronakrisen.

- Vi har sat en ny dato i juni, og jeg håber, at vi får lov at afvikle det. Der er flere ting, som vi gerne vil have besluttet og sat i værk, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce