Annonce
Danmark

Naturvenner vil holde regeringen op på ambitiøs klimalov

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Et bredt flertal har fredag landet en flot aftale om en klimalov, mener naturforening, som lover at følge op.

Nu er der er en klimalov på bordet, og den skal omsættes til handling.

Sådan lyder det fra flere organisationer, som roser den politiske aftale, der landede fredag aften.

Heri fastslås det, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder aftalen "historisk", men understreger også, at den ikke kan stå alene.

- Den reducerer jo ikke CO2-udledningerne i sig selv. Det skal næste års klimahandlingsplan gøre, og derfor haster det også virkelig meget med at få den vedtaget, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun bemærker, at det er positivt, at politikerne nu er blevet enige om en klimalov, men at det ikke kun er politikerne, som har et ansvar i forhold til at sænke den danske udledning af drivhusgasser.

- Det her er et anliggende for hele Danmark og for hele Danmarks befolkning. Derfor bør vi alle bakke op om de ambitiøse klimamål, siger Maria Reumert Gjerding.

Brancheorganisation Dansk Energi påpeger, at Danmark har et særligt ansvar og bør indtage rollen som grøn frontløber.

- Vi kan gøre meget selv i Danmark, men vi kan gøre endnu mere for at hjælpe resten af Europa til at blive grøn.

- Vi har de bedste forhold i verden til at producere grøn strøm på havet, der kan bruges direkte i bilerne i Berlin, Budapest og Bratislava, siger direktør i Dansk Energi Lars Aagaard i en meddelelse.

Alle partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige står bag aftalen om klimaloven.

Den indeholder bindende delmål, som ellers har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.

Men trods bindende delmål kan der gøres endnu mere for at sørge for, at handlingsplanen bliver så konkret som muligt.

Det mener ingeniørforeningen, IDA, der trods ros til aftalen havde håbet på mål for de enkelte sektorer.

Så havde det været lettere at følge med i, hvem der skal gøre hvad, mener formand Thomas Damkjær Petersen.

- Vores håb er, at den kommende klimahandlingsplan laver specifikke reduktionsmål for de enkelte sektorer, som tæller landbrug, transport, byggeri og industri, siger han i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce