Annonce
Lemvig

Naturopretning skal gavne klimaet

Vandstanden er hævet og flere søer er skabt i området. Det skal alt sammen gavne klimaet. Foto: Benny Gade
Klimaprojekt ved Damhus Å er det første af sin slags i Lemvig kommune, men der kan være flere på vej

Møborg: To kilometer af Damhus Å er nu blevet naturgenoprettet, men det er ikke for naturens skyld. Det handler tvært imod om klimaet.

- Formålet med lavbundsprojektet er at stoppe en del af CO2-udledningen. Det er det første sted i kommunen, vi gennemfører et lavbundsprojekt, siger biolog Jane Groos, Lemvig Kommune, der har været tovholder på projektet.

Gamle vådområder, der bliver drænet, frigiver samtidigt CO2 og andre gasser, der kan påvirke klimaet. Derfor er målet med lavbundsprojekterne at hæve vandstanden i et område og dermed bremse udviklingen.

- Det havde vi en god mulighed for at gøre her. Det gammel mosejord, og nu sætter vi så den tørveholdige jord under vand og tilbageholder klimagasserne, siger Jane Groos.

Området rummer et tidligere dambrug, hvor en opstemning af Damhus Å sikrede, at det nødvendige vand altid var til stede. Nu er opstemningen fjernet, men samtidigt har man bremset vandløbet ved at genslynge den to kilometer lange strækning. Åen er kommet højere op i terræn, interne grøfter er lukkede og dræn fra de omkringliggende marker er ændrede, så de fremover udleder til overfladejorden og ikke direkte ud i vandløbet.

- Holstebro Kommune har valgt at genslynge en lille grøft på deres side af åen og skabe et sandfang for at eliminere udledningen af okker, fortæller Jane Groos.

Der er også anlagt fem søer langs åen, og driften på de omkringliggende arealer er ændrede, så der fremover kun må afgræsses. Der er slut med at pløje eller lægge jorden om, sprøjte eller gødske. Derfor vil projektet også tilbageholde en del kvælstof, der ikke vil belaste vandløbet fremover, men det har ikke været hovedmålet med at genoprette de 32 hektar jord. Det handler om klimaet.

- Projektet her kan tilbageholder 430 tons klimagasser om året, siger Jane Groos velvidende, at det ikke redder klimaet i sig selv.

- Når vi ser på CO2-udslippet, må vi regne med princippet "mange bække små". Projektet her indgår i det nationale regnskab for CO2 og vil indgå som en del af landbrugets bidrag til at nedbringe udslippet, siger Jane Groos.

Projektet er betalt af EU og staten. EU har betalt broderparten med 1,7 millioner kroner. Otte lodsejere har været involveret i projektet, og de modtager en erstatning over de næste 20 år for at afstå retten til at dyrke deres jord på traditionel vis.

Området bliver formentlig ikke det sidste af sin slags i Lemvig Kommune. Administrationen har også regnet på tilsvarende projekter omkring Flynder Å og Strande Enge. Foreløbigt er det kun Strande Enge, der er på vej.

- Her skal vi i gang og håber, at vi kan gennemføre det i år 2020, siger Jane Groos.

Planen er, at den gennemførte naturgenopretning skal indvies på et senere tidspunkt, der formentligt først bliver til august.

Biolog Jane Groos, Lemvig Kommune, har været tovholder på projektet, der er den første af sin art i Lemvig Kommune. Foto: Benny Gade
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce