Annonce
Struer

Naturen lagt på hylden til 2020

Et samarbejde mellem lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Struer Kommune omkring et naturprojekt i Hellerød Kær blev fremhævet som en af de helt store succes-historier, da medlemmerne af lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening mandag aften var samlet til årsmøde i Struer. Arkivfoto:
Formanden for teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune lover åben debat om naturstrategi i Struer Kommune i 2020

Struer: Årsmødet i lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening blev mandag aften afviklet på en dag med naturen og biodiversiteten på den landsdækkende dagsorden.

På Marienborg kunne professor Carsten Rahbek fra Center for Macroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet fortælle, hvordan Danmark ligger sidst i klassen, når det gælder om at etablere fristeder for den fri natur, og på landsplan blev der sat helt nye mål, da statsminister Mette Frederiksen var vært for et møde, hvor både interesseorganisationer som Landbrug og Fødevarer, forskere som Carsten Rahbek og Danmarks Naturfredningsforening fik mulighed for at udveksle synspunkter.

De foreløbige resultater var opløftende nyt for Helle Lyng, da hun som formand for lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening bød velkommen til årsmødet i Struer.

Med udmeldinger fra Marienborg om at få sat ambitionsniveauet op, så cirka 20 procent af landets areal bliver fri natur mod cirka 0,4 procent i dag og yderligere ti procent til de mere dresserede naturarealer, var det en fornøjelse at byde velkommen til formanden for teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune, Marianne Bredal (V), for at høre, hvad der ligger af visioner på naturens vegne i Struer Kommune.

Annonce

Cirka halvdelen af landets kommuner har en naturstrategi, og det skal vi selvfølgelig også have i Struer. Naturen er noget, vi alle har en holdning til og holder af.

Marianne Bredal (V), formand, teknik-, miljø- og klimaudvalget, Struer Kommune

Planerne udskudt

Struer Kommune, som i sit slogan bliver beskrevet som kommunen, der vil være tæt på både mennesker, teknik og natur, viste sig så at have lagt naturen lidt på hylden.

Planerne om at få udarbejdet en naturstrategi var udskudt.

- Cirka halvdelen af landets kommuner har en naturstrategi, og det skal vi selvfølgelig også have i Struer. Naturen er noget, vi alle har en holdning til og holder af, sagde Marianne Bredal (V), da hun samtidig måtte konstatere, at der først kommer til at ske noget i løbet af 2020.

På trods af nogle drøje hug til Struer Kommune i en landsdækkende undersøgelse af, hvordan det står til med biodiversiteten i de enkelte kommuner for et par år siden, har det stået nederst på den politiske dagsorden at få rettet op på forholdene og skabt generelt bedre vilkår for udsatte arter og mere fri natur.

- Men dialogen med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening er god, mente hun.

- Vi har en løbende dialog i stedet for at se hinanden som modstandere, sagde Marianne Bredal, da hun forklarede, hvordan hun så frem til, at så mange som muligt bliver inddraget i arbejdet med at få formuleret den nye naturstrategi i kommunen.

- Vi har blandt andet planer om at være tilstede i gågaden, hvor alle kan komme med bidrag, fortalte hun og fik så allerede under årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening mandag aften en lang række forslag på bordet.

Græsørken

Dorte Wium undrede sig blandt andet over, at Struer Kommune havde valgt at fælde en lund med træer og pilekrat i Vestbyen, og at der i det hele taget er alt for store arealer med græsørken i stedet for plads til mere vildtvoksende natur i byen.

- Det er noget med smag og behag, mente Marianne Bredal og gjorde sig til fortaler for at holde stien ren i byen og satse på natur på ydersiden af bygrænsen.

- Mangel på ambitioner, mente Thomas Boesdal fra Hjerm, som mente, at Struer Kommune burde gå i front i stedet for at afvente en debat om naturstrategi i 2020, som i bedste fald kan udmøntes i nogle mere konkrete målsætninger i 2021 og måske først i 2022.

- Det har vi slet ikke tid til at vente på, mente han og opfordrede blandt andet Struer Kommune til at fordoble arealet med folkeskov og en kommunal indsats for at gøre både industritagene i byen grønne og et væld af andre forslag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce