Annonce
Debat

Naturen har det langt bedre end sit rygte

Læseren får nu det indtryk, at det er helt galt i skovene, og at arterne her har det dårligst. Men det kan ikke være længere fra sandheden. Det er i skovene, vi har mest natur, fremhæver Bo Holst-Jørgensen. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017
Annonce

Læserbrev: I artiklen ”Naturen sættes fri” i Dagbladet 30. juli 2020 benyttes en række kilder, hvoraf flere længe har fremstillet biodiversitetssynspunkter i pressen på en måde, så læsere får et helt forkert indtryk.

I Faktablokken er der gode eksempler på denne påstand.

Faktablok punkt 1: ”95 procent af Danmarks Natura 2000-udpegede naturtyper og 57 procent af de arter, der er beskyttet af EU´s habitatdirektiv, har det ikke for godt. Værst står det til i skovene, fordi stort set alle danske skove inklusive de statsejede er produktionsskove.

Vendingen stammer fra miljøministeriet rapport fra 2019 til EU om den danske naturs tilstand. Rapporten blev i dagspressen udråbt som ”Fra skidt til værre”, idet ”95 % af naturtyperne , herunder den danske skov og 57 % af de danske arter, skulle være i ugunstig bevaringsstatus.”

Læseren får nu det indtryk, at det er helt galt i skovene, og at arterne her har det dårligst.

Men det kan ikke være længere fra sandheden. Det er i skovene, vi har mest natur.

Danmarks 10 Natura 2000 skovkategorier er en slags ideelle og specielle skovtyper, som udgør en meget lille del af det samlede skovareal. F. eks. Skovklit, Bøg på mor med kristtorn, Stilkegekrat. Man bruger stikprøver i ikke-repræsentative specialskovtyper til at tegne et billede af den samlede skovnatur. Kriterierne går ikke på, hvordan biodiversiteten er. Men på om skoven har karakter af urørt urskov.

Rødlisten for fugle må nærmest betragtes som et partsindlæg fra interesseorganisationen DOF. Forskellene skyldes mere ændrede kriterier end ændringer i naturen, skriver Bo Holst-Jørgensen i sit debatindlæg. Arkivfoto: Morten Stricker

Rapporten drejer sig altså ikke om det, som pressen opfatter som ”den danske skov”. For vores hundredetusindvis af hektar blandet skov af løv og nål er slet ikke omtalt, selv om skovene rummer så mange og så mange forskellige arter af fugle og pattedyr som aldrig før.

Og det er en misforståelse, at de 57 % skulle være af alle danske arter. Det drejer sig kun om 48 styk ud af de 84 i rapporten nævnte arter, der står i EU´s habitatdirektiv bilag II, IV og V. Ingen af dem er afhængige af urørt skov.

Faktablok punkt 3: ”Den nye rødliste fra februar over danske arter i risiko for at uddø viser, at 4439 arter er truede mod 2262 i den tidligere(fra 2010) . Det gælder også et voksende antal uden krævende krav som hættemåge, duehøg og husmår.”

Man kunne tro, at der var sket en fordobling i antallet af truede arter på 9 år. Men det er ikke tilfældet.

De 4439 arter er RØDLISTEDE, ikke truede. ”Kun” 1844 (17.3 % af de vurderede arter) er i de 3 trusselskategorier. Resten er enten ”næsten truede”, dvs. at risikoen bedømmes som mindre end 10 % for at arten forsvinder fra Danmark i løbet af 100 år. Eller i kategorien DD, der betyder, at data er utilstrækkelige til at bedømme, om der er en risiko for, at den forsvinder fra Danmark.

Disse enorme tal står i grel modsætning til IUCN (Den internationale naturbeskyttelsesorganisation)´s europæiske rødliste, hvor der i Danmark er 93 rødlistede arter, heraf 34 truede.


Befolkning og politikere trækkes rundt ved næsen. Rødlisten har mistet sin tidligere troværdighed og er i stigende grad blevet et politisk instrument, der fortegner naturens sande tilstand. Lad os få sagligheden tilbage

Bo Holst Jørgensen, tidligere skovrider


I Den danske rødliste 2010 følges Winds rødlistemanual fra 2003, som følger IUCN´s regler for inddelingen i trusselskategorier. I beskrivelsen fra miljøstyrelsen af Den danske Rødliste 2019 får man det indtryk, at man , ligesom i 2010, følger retningsliniernefra IUCN. Men det gør man alligevel ikke. For i 2015 laves rødlistemanualen om; her suppleres Wind af Ejrnæs og Moeslund. Og nu tager man arterne i gruppen DD (utilstrækkelige data) ind som rødlistede, selv om DD i IUCN´s rødlistemanual hverken er rødlistede eller truede. Alene herved stiger antallet af rødlistede arter med et snuptag med 1638 stk . UDEN at tilstanden i naturen er ændret!

En så alvorlig ændring burde der være gjort kraftigt opmærksom på, fordi man så ikke mere kan sammenligne med hverken tidligere danske eller andre landes rødlister. Og sammenligne er jo desværre lige det, man har gjort.

Der er også sket en bemærkelsesværdig optrapning af trusselsniveauet for fugle, fordi fugledelen afrødlisten i 2019 blev overdraget til Ornithologisk Forening (DOF) samtidig med, at trækfuglene for første gang blev rødlistevurderet. 90 rødlistede fuglearter, næsten halvdelen af de danske ynglefugle, har nu fået en ændret trusselsvurdering; de 80 til en mere truet. Rødlisten for fugle må nærmest betragtes som et partsindlæg fra interesseorganisationen DOF. Forskellene skyldes mere ændrede kriterier end ændringer i naturen.

Et typisk eksempel på vildledningen udtrykkes således af SF´s naturordfører i en pressemeddelelse 19/6 2020:

” Vores natur er i en katastrofal forfatning…”” antallet af truede dyr er fordoblet på ti år”… ”95 procent af de overvågede danske naturtyper og 57 procent af de danske arter (er) i tilbagegang”

Befolkning og politikere trækkes rundt ved næsen. Rødlisten har mistet sin tidligere troværdighed og er i stigende grad blevet et politisk instrument, der fortegner naturens sande tilstand. Lad os få sagligheden tilbage!

Annonce
Struer

Sammenstød under venstresving

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro For abonnenter

Omtvistede minkgrave: Ny tvivlsom lov kan lovliggøre minkgrave - men måske i strid med grundloven

Annonce