Annonce
Læserbrev

Natur. Ulven valgte selv cykelområde

Erik Poulsen. Pressefoto

Debat: Foreningen Ulvetid har ifølge Dagbladet valgt at klage til miljøministeren over et mountainbikeløb i Stråsø Plantage. Et længe planlagt VM-løb i et område, hvor der i forvejen er en permanent mountainbike-bane, der benyttes året rundt. Alligevel vælger et ulvepar at grave en hule i nærheden og få hvalpe netop dér. Naturstyrelsen Vestjylland valgte ikke desto mindre at spærre en del af området af for offentligheden og fik i allerede i påsken flyttet et stort orienteringsløb af hensyn til ulvene. Naturstyrelsen bad også arrangørerne af VM-løbet forleden rykke det lidt væk fra området, hvor man frem til 15. august kun må færdes på stier og veje. Mountainbike-løbet blev derefter kørt helt efter regler og aftaler. Og Naturstyrelsen Vestjylland har efterfølgende afvist Ulvetids udokumenterede kritik. Alligevel vælger Ulvetid at klage til ministeren. De rabiate ulvetilhængeres ønske om en markant anderledes forvaltning af vores lokale natur og begrænsning af offentlighedens adgang har en højere prioritet end både realiteter og ulvens eget valg. Seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet har for nylig fastslået, at det danske kulturlandskab uden store, menneskefrie arealer "i ulvesammenhæng er et ekstremt habitat”. Det ekstreme gælder også de mennesker, der misbruger ulven i deres krig mod vores natur og retten til at færdes i den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce