Annonce
Struer

Nato sender 11 af lokoførerne fra Struer ud på en daglig køretur til Vemb

Formanden for Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB i Struer, Niels Haunstrup forventer selv at komme til at køre for Arriva, når DSB nedlægger basen i Struer. Arkivfoto: Morten Stricker
Da Arriva vandt udbuddet på jernbanestrækningen fra Struer til Vejle, og Midtjyske Jernbaner fik ansvaret for jernbanedriften mellem Holstebro og Skjern, valgte DSB at nedlægge basen i Struer, hvor 40 DSB-ansatte lokoførere stod til at miste deres job. Nu har 11 fået job for Midtjyske Jernbaner med base i Vemb, og syv kommer til at køre for Arriva med udgangspunkt for turene i Herning.

Struer: Når Arriva overtager jernbanedriften mellem Struer og Vejle 14. december 2020, kapper DSB den sidste forbindelse til Struer som omdrejningspunkt for jernbanetrafikken i hele Midt- og Vestjylland.

De cirka 40 DSB-ansatte lokoførere, som har base i Struer, fik allerede i juni 2019 besked om, at deres stillinger vil blive nedlagt.

Det skete med et tilbud om at de kunne beholde deres job, hvis de flyttede til enten Esbjerg, Fredericia eller Aarhus.

- Det er ikke umiddelbart noget, vi kan bruge til noget, konstaterede formanden for Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB i Struer, Niels Haunstrup, som kunne fortælle, at den yngste var 53 år, og den ældste af lokoførerne i Struer er nu lidt over 60 år gammel.

Så generelt så det lidt dystert ud for de mange lokoførere, som voksede op med statsgaranti for jobsikkerhed, da de i sin tid blev ansat som tjenestemænd ved Statsbanerne. Dette er så ikke dem alle. Nogle er overenskomstansatte.

Annonce

Men de kan ikke få lov til at parkere togene i Holstebro om natten. Nato har reserveret skinnerne, så der til enhver tid kan blive læsset kampvogne. Så de kommer til at møde ind i Vemb, og alle kollegerne, som nu kommer til at køre for Arriva, skal møde ind i Herning.

Niels Haunstrup, formand, Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB i Struer

Herning eller Vemb

Men nu stod de altså i samme situation, og arbejdet på at finde en løsning gik i gang.

Arriva meddelte allerede fra start, at der formentlig ville være job til et sted mellem syv og fjorten af de DSB-ansatte lokoførere i Struer på strækningen mellem Struer og Vejle, når Arriva overtager ansvaret for driften 14. december.

Umiddelbart op til juleferien i 2019 kom der så en endelig udmelding fra Arriva, som er endt med at skulle bruge syv.

I mellemtiden har 11 af lokoførerne fra DSB-basen i Struer allerede fået tilsagn om et nyt job for Midtjyske Jernbane, når de overtager jernbanedriften på strækningen mellem Holstebro og Skjern, og det oplagte udgangspunkt for turene ville i den forbindelse være Holstebro, så afstanden til den nye base ville være til at overse.

- Men de kan ikke få lov til at parkere togene i Holstebro om natten. Nato har reserveret skinnerne, så der til enhver tid kan blive læsset kampvogne. Så de kommer til at møde ind i Vemb, og alle kollegerne, som nu kommer til at køre for Arriva, skal møde ind i Herning, forklarer Niels Haunstrup.

Så alle må altså forlade basen i Struer.

- Men det er da en køretur, der er til at overse, uanset om det så for den enkelte bliver Herning eller Vemb. Det er noget, vi kan leve med som en rigtig god løsning, når vi ellers stod til at miste jobbet eller flytte til for eksempel Esbjerg, mener Niels Haunstrup, som selv forventer at komme til at køre for Arriva, når køreplanerne for 2021 træder i kraft midt i december i år.

Fredericia en mulighed

Da det stod klart, hvor mange af de DSB-ansatte lokoførere fra Struer, der kunne få mulighed for at køre for Arriva i stedet for DSB, blev der så efterladt en restgruppe på cirka 20.

- 14 eller 15 af disse har nu fået tilbud om at beholde deres job som lokoførere hos DSB med base i Fredericia, men med mulighed for at køre ud fra Struer på langt de fleste af vagterne.

- De bliver måske nødt til at køre til Fredericia to eller tre gange om ugen, men alle weekendvagter vil være med mulighed for at starte turene i Struer, forklarer Niels Haunstrup.

Dette vil så kun være en mulighed med begrænset tidshorisont.

- Om fire år er det slut med satelitturene, som DSB kalder dem, der kommer til at udgå fra Fredericia, fortæller Niels Haunstrup, og til den tid vil de fleste af lokoførerne fra Struer, som har tænkt sig at benytte sig af tilbudet, være modne til en pension.

- Det er måske et år eller to tidligere, end de oprindelig havde planlagt det. Men det er en mulighed, og om fire år vil tre eller fire så være nødsaget til at finde noget andet, fortæller han.

Derudover er tre af de DSB-ansatte lokoførere i Struer allerede nu klar til at gå på pension, når DSB nedlægger basen i Struer.

Et regnestykke, som Niels Haunstrup kunne fremlægge for alle de DSB-ansatte lokoførere i Struer, da medlemmerne af Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB i Struer i fredags var samlet til den sidste generalforsamling, inden gruppen bliver opløst til december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce