Erhverv

Nationalbanken sænker renten for første gang siden 2015

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere torsdag valgte Den Europæiske Centralbank at sænke renten. Nationalbanken følger som ventet trop.

Nationalbanken sænker renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent, og dermed tangerer renten det laveste niveau nogensinde.

Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere på torsdagen meddelte, at den vil sænke renten.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor var det blandt økonomer ventet, at Nationalbanken også denne gang ville følge i ECB's fodspor.

Det er første gang siden 2015, at renten i Danmark bliver sænket. Der har været negative renter stort uafbrudt siden 2012.

Nationalbanken følger ECB for at fastholde en stabil kronekurs, fortæller Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Det er en tangering af den hidtidige bundrekord fra starten af 2015, hvor Nationalbanken afværgede et spekulativt angreb på kronen.

- Nationalbanken følger typisk de pengepolitiske ændringer i ECB for at fastholde en stabil kronekurs over for euroen, siger Tore Stramer.

Nationalbanken er bankernes bank, og med rentesænkningen blive det lidt dyrere for de danske banker at have overskydende penge stående hos Nationalbanken.

Men selv om renten er minus 0,75 procent, er det dog ikke alle bankernes penge, som bliver ramt af den negative rente.

Bankerne kan nemlig hver især sætte nogle penge ind til en rente på nul procent.

De største banker kan sætte mest ind, de mindste mindst, og samlet kan den danske banksektor placere omkring 31 milliarder kroner hos Nationalbanken til nul procent i rente.

Det er kendt under navnet foliorammen. Den ramme er uændret, oplyser Nationalbanken torsdag.

Selv om renterne er rekordlave, kan der være en ny rekord på vej senere i år.

Det er ikke usandsynligt, at ECB endnu en gang sænker renten i år, og det vil formentlig få Nationalbanken til at gå med, påpeger Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

- Vi kan meget vel få den laveste ledende rente i verden. Yderligere rentenedsættelse fra ECB i 2020 kan herefter ikke udelukkes på nuværende tidspunkt, lyder det fra Tore Stramer.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse på Nationalbankens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce