Annonce
Holstebro

Nathasja bruger en uge på hestevognsferie: - Der er virkelig meget hygge

Nathasja Lykkesskov er den yngste deltager i hestevognsferien. Hun har sin pony Percy med. Den er efterhånden blevet 24 år, siger hun. Foto: Johan Gadegaard
27-årige Nathasja Lykkesskov bruger en uge af sin sommerferie på at køre med hestevogn. Det er selvom, hun først begyndte at køre med hestevogn for et halvt år siden.

VINDERUP: 50 mennesker, 40 heste og en uge i sommerferien, sådan bruger 27-årige Nathasja Lykkesskov fra Sevel en uge af sin sommerferie. Hun deltager nemlig i hestevognsferie ved Birthe og Jens Larsen i Vinderup.

- Folk er simpelthen så søde, og der er rigtigt mange at snakke med. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været på hestevognsferie, siger Nathasja Lykkesskov.

Hun begyndte for et halvt år siden at køre med hestevogn, da hun var blevet for stor til at ride på sin pony Percy, som er blevet 24 år. Det gjorde hun med hjælp fra Jens Larsen.

- Jens har hjulpet med mange forskellige ting. Det er også dem, som jeg låner en hestevogn af, men selen har jeg selv været ude at købe, men så har Jens hjulpet mig med at få den indstillet. De har også hjulpet mig med at få hesten kørt til, fortæller Nathasja Lykkesskov.

Hun er desuden en af de yngste, som deltager i hestevognsferien, og selvom flere af deltagerne kunne være hendes forældre, så er det ikke noget, som hun mærker til.

- Der er virkelig meget hygge. Folk sidder oppe til langt ud på aftenen og snakker sammen og virkelig hygger sig. Der er et super godt sammenhold, siger hun.

Ugen bliver brugt på at køre forskellige ture rundt i det nordvestjyske landskab. Tirsdag skulle deltagerne ud på en tur, som ville bringe dem til Jægerhytten i Vildmosen. En tur, de forventer vil tage omkring to timer.

Annonce
Turen gik tirsdag til Jægerhytten, hvor der skulle indtages frokost. Foto: Johan Gadegaard

Alle kender alle

Turen til Jægerhytten er ikke ugens første. Mandag gik turen til Handbjerg, og der var tid til at nyde udsigten på vejen, siger Elin Juulsgaard, der er formand for Vestjysk Køreklub.

- Den som ikke har tøjlerne har ikke så meget at lave, og så kan man roligt slappe af og nyde udsigten, når det ikke går så stærkt, siger Elin Juulsgaard.

Ifølge formanden er der også stor forskel på, hvor hurtigt de kan køre med hestevognen. Hastigheden er ifølge formanden omkring de 22 kilometer i timen, men den kan være meget forskellig.

- Det kommer helt an på, om man har to heste til at trække vognen, hvor store de er og den slags, men det er ikke, fordi vi kører voldsomt hurtigt, siger hun.

Bare kom i gang

Både Nathasja Lykkesskov og Elin Juulsgaard fortæller, at det er deres oplevelse, at der bliver flere og flere, som begynder at interesserer sig for kørsel med hestevogn. Det er ifølge heller ikke dem en sport, som kræver det store at komme i gang med.

- Det er sjældent, at der er nogen, som begynder på det uden at have en eller anden form for tilknytning til hestesporten, men typisk kan det være nogen, som har haft en pony, de ikke længere ville ride på, og så er de begyndt at køre hestevogn med den, siger Elin Juulsgaard.

Det er noget, som Nathasja Lykkesskov er enig i. Hun opfordrer alle til at kaste sig ud i sportsgrenen:

- Det er bare at gå i gang. Man kan virkelig let få hjælp til at køre hesten til, og den slags praktiske ting der er, hvis man vil begynde at køre med hestevogn.

Hestevognsferien slutter på lørdag.

Der bliver grint meget i løbet af en uge, når 50 deltagere er samlet til hestevognsferie i Vinderup. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];