Annonce
Lemvig

Naboerne tog hinanden med til gudstjeneste

Naboerne på Torsvej fik en aften sammen i kirken og i sognehuset i det nye forsøg i Nørlem Sogn. Og der kom lige så mange, som der normalt gør fra et helt sogn til en søndags-gudstjeneste. Foto: Lars Kamstrup
Vej-gudstjeneste er et nyt forsøg i Nørlem, og premieren blev en succes

Nørlem: Kommer der 10, eller kommer der 70? Usikkerheden var stor, da der tirsdag aften var premiere på et nyt tiltag i Nørlem Sogn.

Det nye tiltag hedder Vej-gudstjeneste, og premieren gik ud på, at alle beboere på Torsvej havde fået en indbydelse i postkassen, hvor sognepæst Bettina Reese Tonnesen og menighedsrådet inviterede alle til gudstjeneste og nabo-hygge en tirsdag aften. En aften kun for denne vej. Det var uden tilmelding, så selve aftnen måtte vise, om der var bagt for meget eller for lidt kage.

Det blev passende, da der kom cirka 35 beboere fra Torsvej til arrangementet.

- Det er en god fremmødeprocent. Antallet svarer til, hvad der kommer fra hele sognet til en normal gudstjeneste, så procentdelen er jo noget større her, sagde Bettina Reese Tonnesen, da naboerne var samlet til kaffen i sognegården efter gudstjenesten.

Hun efterlyste også tilbagemeldinger, da det var en premiere på det nye tiltag, og arrangørerne har været i tvivl om flere ting.

- For eksempel har vi diskuteret, om tidspunktet er det rette. Ville det være bedre klokken 17 med efterfølgende spisning i stedet for klokken 19 og kaffe, sagde sognepræsten.

Fra deltagerne var der tilfredshed med omfanget af gudstjeneste og tidspunkt, men der lød en opfordring til, at man kunne se på aldersammensætningen på den vej, man ville invitere næste gang, da der måske så her var et andet ønske om tidspunktet.

Idéen om vej-gudstjenesten var opstået i menighedsrådet, da man gerne ville have nogle af de mange, der ikke finder tid om søndagen til at komme til gudstjeneste, til også at bruge kirken. Valget til premieren var faldet på Torsvej som den første vej, da det også er en af de veje i Nørlem, der bor flest på.

- Og så bor der to præster og to menighedsrådsmedlemmer på vejen, og så følte vi os da sikre på, der ville komme nogen, lød det med et smil fra sognepræsten før arrangementet.

Men der kom altså en hel del flere, som valgte at bruge et par timer på at tage til gudstjeneste og få noget nabo-hygge bagefter.

Arrangørerne havde lagt op til, at hvis der var nogle, der kunne underholde med sang og musik, så ville det være velkomment. Men det var der nu ikke nogen, der havde ønsket at bidrage med, og for en sikkerheds skyld havde sognepræsten også på forhånd udpeget et par af beboerne til at læse de tekster op, der hørte til gudstjenesten.

Snakken gik livligt under nabo-hyggen, så arrangørerne kunne kun betegne forsøget som en succes, og man forventer at gentage det et par gange om året fremover. Næste gang til foråret bliver det sandsynligvis en anden vej med mange beboere, nemlig Frejasvej, der bliver indbudt til vej-gudstjeneste

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce