Annonce
Struer

Naboerne sætter deres lid til politikerne: Det må jo være det lille menneske, de skal passe på

Anna Lica og Tage Larsen har boet på deres ejendom ved Birkild siden midten af 1980erne, og sammen med de øvrige naboer til otte vindmøller på markerne syd for Fousing vil de nu kæmpe til det sidste for at forhindre, at de bliver udskiftet med fem nye, der efter planerne vil blive dobbelt så store. Foto: Morten Stricker
Naboer til otte eksisterende vindmøller på markerne mellem Fousing og Birkild mobiliserer i kampen mod en udskiftning af de gamle møller med fem nye.

Struer: Ejerne af otte vindmøller på markerne langs Hedevej mellem Fousing og Asp har planer om at få dem udskiftet, så der i stedet bliver plads til fem nye.

Planer, som har været længe undervejs.

Naboerne blev første gang opmærksomme på, at der var noget i gære, da både byrådet og medlemmerne af teknik-, miljø- og klimaudvalget havde et forslag om at få møllerne ved Hedevej udskiftet med fem nye til debat i september 2018.

Dengang blev planerne afvist.

Et flertal i byrådet ønskede at afvente en ny, dansk vindmølleforordning. Der var usikkerhed om lovgrundlaget og om den danske lovgivning var i overensstemmelse med EU-reglerne for opstilling af flere vindmøller.

Planerne blev sendt retur til forvaltningen for at afvente en afklaring.

Annonce

Det eneste, jeg kan sige om Venstres generelle holdning til flere vindmølleprojekter i Struer Kommune er, at vi ikke har truffet principbeslutninger om at være principielt i mod, at der bliver stillet nye vindmøller op.

Marianne Bredal (V), udvalgsformand, teknik-, miljø- og klimaudvalget, Struer Kommune

Det kan vi ikke leve med

Den er nu kommet.

Byrådet har således godkendt en opstilling af en række nye vindmøller ved Lyngs på Thyholm, og i løbet af de kommende par måneder, vil politikerne i Struer Kommune også komme til at tage stilling til, om de vil sætte turbo på planerne ved Fousing, og samtidig ruster naboerne sig til modstand.

Anna Lica og Tage Larsen, som har boet på en ejendom ved Birkild siden midten af 1980erne, vil kæmpe til det sidste for at forhindre vindmølleejerne i at få planerne gennemført.

- Det er ikke så meget det visuelle, og at møllerne bliver dobbelt så høje. Det kan vi leve med, fortæller Tage Larsen.

Men støjen bekymrer dem, og især den lavfrekvente støj, som de mener for alt for lidt opmærksomhed.

- Den vil jo ikke bare påvirke os, som bor her, men også børnene i børnehaven inde i Asp og børnene på skolen. Det er som om, de bare vil smadre et velfungerende lokalsamfund, hvor vi lige har fået ny købmandsbutik, og hvor mange unge familier vælger at slå sig ned på grund af den ro, vi har i området. Det vil de bare spolere. Det kan vi ikke leve med, siger han.

Så for en måneds tid siden var de med til at gøre indsigelser i forbindelse med en forhøring, som blev gennemført af planafdelingen i Struer Kommune.

Bare ikke godt nok

Det var ikke en officiel forhøring.

Den var ikke iværksat af politikerne i hverken teknik-, miljø- og klimaudvalget eller af byrådet.

Naboerne fik blot mulighed for at komme med kommentarer og med indsigelser i forbindelse med en høring, som udelukkende omfattede nogle beregninger af støjgenerne fra de nye møller. Nogle foreløbige beregninger, som skulle sandsynliggøre, at projektet kan blive gennemført.

- Vi fik noget materiale tilsendt, hvor de bygger deres beregninger på nogle tal, som de har fået fra Siemens, og vi har bedt om at få at vide, hvordan de er nået frem til de grænser, de så har indtegnet på et kort. Vi vil vide, hvad der er for nogle betingelser, Siemens har lagt ind i deres beregninger. Hvad det er for en formel, de har brugt, fortæller Anna Lica.

Hun har derfor bedt om aktindsigt ved Struer Kommune.

- Men vi er blevet afvist og har fået at vide, at vi har fået alle de oplysninger, Struer Kommune ligger inde med, og at de ikke engang selv er klar over, hvad det er for forudsætninger, Siemens har lagt til grund for deres beregninger, fortæller hun.

- Det er bare ikke godt nok. Det er ikke noget, vi kan bruge til noget, konstaterer hun med en forventning om, at politikerne i Struer Kommune vil komme naboerne til undsætning.

- Det må jo være det lille menneske, de skal passe på. Det er vel det, de er der for, og derfor vi har valgt dem som repræsentanter for borgerne i hele kommunen, som hun siger.

De nye vindmøller

De otte eksisterende vindmøller på markerne mellem Fousing og Asp er snart 20 år gamle og ifølge ejerkredsen er de modne til en udskiftning.

Bliver planerne realiseret vil en af de fem nye kunne levere strøm nok til at dække cirka 75 procent af den samlede produktion fra alle de otte vindmøller, som står på markerne mellem Fousing og Birkild i dag.

Alt i alt vil den nye vindmøllepark med fem nye møller med en højde på cirka 150 meter kunne producere cirka 61.000.000 kWh.

Dette svarer til elforbruget i cirka 14.200 husstande, og vindmøllerne kan dermed reducere den årlige udledning af CO2 med cirka 48.000 ton om året i forhold til kulbaseret elproduktion.

Svært ved at få svar

Men indtil videre har hun svært ved at få klare svar.

Formanden for teknik-, miljø- og klimaudvalget, Marianne Bredal (V), vil gerne vente med at kommentere på vindmølleprojektet ved Hedevej, til hun ved lidt mere - formentlig efter et møde i udvalget på onsdag.

- Det eneste, jeg kan sige om Venstres generelle holdning til flere vindmølleprojekter i Struer Kommune er, at vi ikke har truffet principbeslutninger om at være principielt i mod, at der bliver stillet nye vindmøller op.

Næstformanden i udvalget, viceborgmester John Christoffersen (S), som også er gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Struer Kommune er mere skeptisk over for flere vindmøller på land og vil gerne give udtryk for sin principielle holdning om at være principielt i mod, at der bliver sat nye vindmøller op på land.

- Det gjorde jeg også opmærksom på, da vi gik med til at godkende vindmøllerne ved Lyngs. I Socialdemokratiet mener vi, at det generelt er meget bedre at satse på vindmølleparker på havet, siger han som optakt til den kommende politiske debat om planerne for de nye vindmøller på markerne syd for Fousing.

Formentlig med de første sværdslag i teknik-, miljø- og klimaudvalget på onsdag.

- Jeg vil i alle tilfælde have en redegørelse over, hvad det er der sker, og hvad det er, forvaltningen har sat i værk, fortæller John Christoffersen (S) og det samme ønske har udvalgsformanden Marianne Bredal (V).

Længere forventer hun ikke, at det kommer under det første møde med vindmøllerne ved Hedevej på udvalgets dagsorden.

De gamle vindmøller er 75 meter høje. De nye skal efter planerne være cirka 150 meter så høje. Foto: Morten Stricker
Det er ikke det visuelle, det bekymrer naboer som Anna Lica og Tage Larsen - men støjen og ikke mindst den lavfrekvente støj, som de mener får alt for lidt opmærksomhed. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce