Annonce
Holstebro

Næste skridt taget i planerne om 100-meter tårn

Sådan kommer tårnet ved Sørvad til at se ud, hvis planerne ender med at blive til virkelighed. Foto: Arkitec
Lokale kræfter krydser nu fingre for, at deres ansøgning til et 100-meter tårn falder i god jord hos Realdanias Underværker-kampagne, så udkigstårnet kan blive til virkelighed.

Sørvad: Der er tårnhøje planer i Sørvad. Lokale kræfter vil rejse et 17-meter højt tårn ved Resdal Baune - 900 meter væk fra byskiltet - på det areal, hvor der fra 1925 til 1990'erne var baunefester, gudstjenester og festspil. For nu skal stedet reetableres som samlingssted - og udkigspunkt.

Og nu er de lokale kræfter bag kommet skridtet videre med planerne.

- Vi har fået lavet et samarbejde med et arkitektfirma om at få lavet en prototype til et tårn, siger Esben Esmarch.

Han er næstformand i Vinding Borgerforening, der sammen med borgerforeningerne i Abildå, Vind og Ørnhøj udgør landsbyklyngen Nordvestkraft, som står bag den ansøgning, der nu er blevet sendt afsted til Realdanias Underværker-kampagne. Landsbyklyngen søger en million kroner til projektet.

Oprindeligt var det tanken, at det 17-meter høje tårn ved Resdal Baune, der ligger 83 meter over havets overflade, og som samlet får tårnet op i 100-meters højde, "blot" skulle være et udkigspunkt.

Men nu simrer ideerne om at gøre hvert plateau i tårnet til en oplevelse i sig selv.

- Tårnet bliver i princippet fem "kasser" stablet ovenpå hinanden, hvor hver kasse har sin egen oplevelse. I en af "kasserne" går man ud på et net og kan kigge lige ned. I en anden kasse kan man kun se op. Ideen er, at man i hver kasse træder ud i hver sin oplevelse, siger Esben Esmarch.

Annonce
Landsbyklyngen har fået arkitektfirmaet Arkitec til at tegne tårnet. Foto. Arkitec

Håbet

På området ved Resdal Baune har der indtil for et par årtier siden stået et flymeldetårn. Det nye tårn skal rejses på samme plads - så der kan bindes sløjfe på stedets historie.

- Man måtte jo ikke kravle derop, for det var jo militært område. Men jeg ved, at nogle alligevel sneg sig derop for at se udsigten, siger Esben Esmarch.

Projektet ligger lige nu og høster "likes" på Underværker.dk, hvor ansøgningsrunden til projektmidler slutter 27. marts. Herefter går bedømmelsesudvalget i gang. Det er derfor ikke sikkert, at projektet får del i nogen midler. Men de lokale håber:

- For vi vil jo gerne have at endnu flere får øjnene op for naturen og området ved Sørvad, siger Esben Esmarch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce