Annonce
Sport

Næste generation er stille og roligt på vej

Mads Viberg Larsen med rødt bælte gik ind til weekendens DM på hjemmebane i Gråkjær Arena som en af guldfavoritterne. Om en håndfuld år regner Budo Sportskarate Holstebro med at have et nyt kuld talenter klar til at gøre ham kunsten efter. Foto: Morten Strægaard
Brødrene Mads og Joakim Viberg Larsen er de lysende stjerner for Budo Sportskarate Holstebro ved weekendens Danmarksmesterskaber, der for andet år i træk afholdes i Gråkjær Arena. Men der er nye karatetalenter på vej.

Holstebro: Det kan nogle gange være svært at tale om Budo Sportskarate Holstebro uden at tale om brødreparret Mads og Joakim Viberg Larsen, der begge tilhører verdenseliten og ofte nævnes som kandidater til en plads ved De Olympiske Lege i Paris i 2024.

Men de er langt fra klubbens eneste repræsentanter ved weekendens DM i Karate (WKF-OL diciplinen), der for andet år i træk bliver afholdt på hjemmebane i Gråkjær Arena. Budo Sportskarate Holstebro stiller ved danmarksmesterskaberne med 22 kæmpere helt ned fra otte år og op til senior, hvoraf 17 er helt nye og deltager ved deres første DM.

- Vi er ved at opbygge en ny generation, som kan tage over og sikre gode resultater de næste mange år fremover. Lige nu har vi et aldershul på fem-seks år efter de nuværende elitekæmpere, men så begynder de næste at komme, fortæller cheftræner Kim Brix Andersen.

Annonce
- Vi er ved at opbygge en ny generation, som kan tage over og sikre gode resultater de næste mange år fremover. Lige nu har vi et aldershul på fem-seks år efter de nuværende elitekæmpere, men så begynder de næste at komme, fortæller cheftræner Kim Brix Andersen. Foto: Morten Strægaard

Landsholdet

Det er selvfølgelig nogle store sko, der skal udfyldes, når man ser på kvaliteten hos Viberg-brødrene, men man kan man godt tillade sig at drømme om flere vestjyske karateudøvere på højeste niveau.

- Vi skal have fundet de næste, og dem, der er er på vej, synes jeg der er nogle meget spændende talenter imellem, siger Kim Brix Andersen.

Ifølge cheftræneren er det næste navn, der kan bryde igennem, formentlig unge Maria Bech Nielsen, der tidligere på året vandt bronze i U14-klassen ved Hamburg Karate Open. Og hun er blot et af flere spændende navne.

- Jeg tror på, at vi om fem-seks år vil stå med flere nye navne, der er inde omkring landsholdene, siger Kim Brix Andersen.

Karate-DM i Holstebro afvikles fra fredag til søndag i Gråkjær Arena.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce