Annonce
Danmark

Når verden går hjem, smøger FN ærmerne op

Annonce

I starten af marts blev alle medarbejderne på den danske FN-mission i New York sendt hjem med besked om, at de indtil videre skulle arbejde hjemmefra. En uge senere fulgte New York med de første små skridt til at bremse smitten af coronavirussen. Det blev hurtigt fulgt op af en næsten total nedlukning af byen, ‘der aldrig sover’.

Beretningen om New York, der var det globale epicenter for pandemien, er ikke den historie, du får, hvis du læser videre. Det er derimod historien om, hvordan FN håndterede - og fortsat forsøger at håndtere - en udfordring, som verden aldrig har set lige.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres havde set skriften på væggen i starten af marts. Blot få dage efter, at de danske diplomater fortrak til lejlighederne i Brooklyn, Manhattan, Queens osv. og tændte for deres laptops, så sendte Guterres stort set alle FN-sekretariatets medarbejdere i New York hjem. Samtidig anbefalede han FN’s 193 medlemslande at lukke næsten totalt af for fysisk adgang til FN-hovedkvarteret på 1st Avenue.

Martin Bille Hermann

Siden da har bygningerne ved bredden af East River på Manhattan - med enkelte undtagelser, herunder Guterres selv - været stort set tomme. Men FN har været i fulde omdrejninger i forsøget på at håndtere det, som den portugisiske generalsekretær har kaldt den største udfordring, verden har stået overfor i FN’s 75-årige historie.

For FN er selvfølgelig ikke kun hovedkvarteret i New York, hvor medarbejderne siden marts altovervejende har arbejdet hjemmefra. FN er i endnu højere grad de titusindvis af FN-medarbejdere, der hver eneste dag i verdens brændpunkter og fattige lande på verdenssamfundets vegne yder hjælp og støtte til de der har mindst. Til de, der har brug for hjælp til at tage vare på sig selv. På grund af krige, konflikter, fattigdom, naturkatastrofer og alle de mange andre udfordringer, som forskellige dele af verden kæmper med. Udfordringer, der ikke gik væk, bare fordi covid-19 meldte sin ankomst. Men som tværtimod for manges vedkommende blev forværret af den globale sundhedskrise og ikke mindst den nedlukning, der er fulgt i kølvandet.

Under ledelse af en handlekraftig generalsekretær satte FN resolut gang i tre former for hjælp.

Først den sundhedsmæssige hjælp under ledelse af Verdenssundhedsorganisationen, der som et af FN’s såkaldte specialagenturer har koordineret og ført an i den globale indsats med at begrænse og håndtere spredningen af den første pandemi i det 21. århundrede. Men WHO har også bistået de lande og myndigheder, der havde mindst at stå imod med. Sikret forsyninger af værnemidler og testudstyr og etableret luftbroer, hvor den kommercielle lufttrafik var lukket ned

Dernæst den humanitære hjælp, der under ledelse af FN’s nødhjælps koordinator har taget sigte på at tage vare på de mere end 70 mio. mennesker, der er på flugt fra krige og konflikt og de mere end 100 millioner mennesker, der ikke ville overleve, hvis ikke verdenssamfundet under FN’s ledelse var klar med nødhjælp. Og som for nogens vedkommende er klemt sammen i flygtningelejre under meget vanskelig forhold og med en befolkningstæthed, der får selv New York til at virke sparsomt befolket.

Og endelig et spor, der tidligt satte fokus på at håndtere de sociale og økonomiske konsekvenser af de massive nedlukninger, som stort set alle verdens lande iværksatte i forsøget på at inddæmme eller begrænse smittespredningen. Som for eksempel at hjælpe de flere hundrede millioner af skolebørn, der ikke havde en computer eller iPad de kunne tænde for, da skolerne lukkede fysisk. Og for hvem en lukning af skolen ikke kun betød et afbræk i den skolegang, der er så vigtig for deres fremtid - men også et stop for det skolemåltid, der for alt for mange er det eneste nærende måltid, de får.

Fra første færd meldte Danmark sig blandt de aktive støtter til FN’s arbejde. Danmark har bidraget generøst til FN’s aktiviteter i alle de tre spor. Og danske ministre har fra første færd været i tæt og løbende dialog med FN-ledelsen om både de umiddelbare behov og ikke mindst den mere langsigtede indsats, der handler om at sikre, at verden kommer på fode igen på en mere bæredygtig vis.

Og det er der brug for i denne brydnings- og skæbnetid for FN og det internationale samarbejde. 2020 var allerede historisk for FN. Og med covid-19 så bliver 75-året nu enestående og forhåbentlig også en anledning til at kigge fremad. Til at reflektere og overveje, hvad det er for et FN vi har brug for, hvis vi skal skabe den verden, vi ønsker. I øvrigt netop det tema, som Guterres allerede sidste år valgte som overskrift på FN’s 75. år: ‘Den verden vi ønsker, det FN vi har brug for’.


Og med covid-19 så bliver 75-året nu enestående og forhåbentlig også en anledning til at kigge fremad. Til at reflektere og overveje, hvad det er for et FN vi har brug for, hvis vi skal skabe den verden, vi ønsker.


Tiden i New York, mens coronavirussen hærgede storbyen, har været udfordrende for de danske diplomater og deres familier – og en travl tid, hvor Danmark har været og fortsat er med til at sætte dagsordenen og udvise lederskab med eksemplets magt. Men sjældent har arbejdet for mine kolleger og jeg været så meningsfyldt som i det forgangne halve år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce