Kultur

Når sygeplejersken bliver en middelalder-dræbermaskine

Peter Mikkelsen (til venstre) og Jeppe Lind Sandholm kæmper her for fuld udblæsning. De skal begge til VM i Middeladerkamp i Ukraine til maj. Foto: Morten Stricker
Hver tirsdag aften mødes mellem otte og 15 mænd (og et par kvinder) i den gamle slagteribygning for at tæske løs på hinanden med sværd og økser. To af dem skal til VM i middelalderkamp i Ukraine til maj.

Holstebro: - De to derovre, de går altså til den, når først de er kommet i udstyret. De dyrker full contact og er på landsholdet, siger Thomas Bredvig, medstifter af kampgruppen Jotar Hirti, der beskæftiger sig med kampstilarter fra vikingetiden og middelalderen.

Det er tirsdag aften, Jotar Hirtis træningsaften, og vi befinder os i en fløj af den store, gamle bygning på slagterigrunden.

Udenfor i kulden og mørket øs-pis-regner det, men indendørs kan de kæmpende sagtens holde varmen. Her er lyset skarpt, når det kastes tilbage fra de flisebeklædte vægge, og det tunge beskyttelsesudstyr kræver sin mand - og kvinde - at bære. Men det er nødvendigt.

- Jeg er ret sikker på, at der er færre skader i den her sport, end der er i håndbold. Men handsker og knæbeskyttere er anbefalelsesværdigt, selv under de blødere kampstilarter. Når der er skader, er det som regel fordi, nogen - for at spare vægt - har afført sig noget panser. Jeg kan da huske én, der fik skadet en hofte, fortæller 39-årige Gabriel Bredvig.

Han er hærdebred, har langt hår og skæg, samt både træpløk og ringe i ørerne. Han ligner en rigtig viking, men til hverdag er han noget så fredeligt som underviser i mediegrafik på Herningsholm Erhvervsskole.

Gabriel og fætteren, den 38-årige folkeskolelærer Thomas Harberg Bredvig, Holstebro, har i henholdsvis 16 og ni år dyrket kampsport. Den slags kan foregå på flere måder lige fra showkamp, der er koreograferet teaterkamp, til Buhurt, som er fuld kontakt middelalderkamp.

- Jeg kunne godt tænke mig at dyrke Buhurt, men man skal bruge alt for meget tid på træning, erkender Thomas Harbjerg Bredvig.

Den tid vælger 33-årige Jeppe Lind Sandholm at lægge i projektet.

Jotar Hirti

Kampsports klub, hvor man beskæftiger sig med forskellige vikinge- og middelalder kampstilarter.

Der trænes indendørs i den gamle slagteribygning, Holstebro, hver tirsdag klokken 19. Om sommeren bliver der også trænet udendørs.

Det første halve års medlemskab er gratis.

Hvis man vil være med, møder man bare op en tirsdag aften. Klubben har beskyttelsesudstyr og våben, man kan låne, indtil man ved, om det er noget for én.

Kvinder er meget velkomne.

Man kan træne:

Western style - lidt mildere kampstil med stor fokus på sikkerhed og teknik.

Eastern style - en noget hårdere semi-fuldkontakt kampstil, hvor slagene må være relativt hårde.

Show kamp - bruges til at underholde publikum ved diverse events eller i forbindelse med statist optræden i teater, tv & film.

Buhurt - fuldkontakt middelalderkamp.

Se også www.jotar.one

Brækkede fars næse

Til daglig er Jeppe sygeplejerske og arbejder i medicinsk modtagelse på Regionshospital Holstebro. Han er gift, bor i Mejdal og har to børn, Freja på syv år og Lasse på fem år.

Men når han i fritiden ifører sig hele sit ridderlige udstyr, forandrer familiefaderen sig til en middelalder-dræbermaskine.

Jeppe har tre gange været med til VM i Middelalderkamp, og har en sølvmedalje at vise frem for anstrengelserne. Den fik han i disciplinen "Ti mod ti". Det danske landshold består af 23 kæmpere, og til maj drager de til VM i Middelalderkamp i Ukraine.

- Jeg regner med at stille op i både "fem mod fem", "ti mod ti" og "16 mod 16", fortæller Jeppe Lind Sandholm, der ikke mener, han har haft flere skader ved at svinge sværd, end da han spillede håndbold.

- Jeg har spillet håndbold, fra jeg var fire år - og jeg har også været soldat, så jeg har levet med at skulle præstere fysisk. Hvorfor det her? Jamen, der var én, der spurgte, om ikke jeg ville prøve, og så blev jeg bidt af det.

Jeppe Lind Sandholm har nu faktisk haft brækket næsen. Skaden skete, mens han tog sig en lur på sofaen.

- Min søn, Lasse, der havde været med ude for at se mig kæmpe - han var vel halvandet år på det tidspunkt - havde fået en såkaldt seax (oldengelsk for klinge eller daggert), og den gav han mig så et ordentligt dask med, mens jeg lå på sofaen, fortæller Jeppe og ler.

Blå mærker og beskyttelse

Jeppes svigerinde er kæreste med 27-årige Peter Mikkelsen fra Holstebro, der er under uddannelse til smed. Sidste forår spurgte Jeppe, om ikke Peter havde lyst til at prøve middelalderkamp, og nu står Peter så overfor sit første VM.

- Her om tirsdagen har vi hele udstyret på, og så får man altså hverken skader eller blå mærker. Man er godt pakket ind. Men om mandagen træner vi uden rustning, og så kan man da godt få lidt mærker. Det største blå mærke fik jeg under kamp i Herning Centret, fordi min rustning ikke sad, som den skulle, forklarer han.

I løbet af et år har Peter brugt mellem 20.000 og 30.000 kroner på udstyr.

- Det kan sagtens koste meget mere. Det afhænger af, hvor meget, man kan finde brugt. Men man skal også have øje for kvaliteten, for det betyder noget for ens sikkerhed, fortæller Peter Mikkelsen, der som ung spillede rollespil og "altid har været interesseret i middelalderen".

- Det er bare sjovt at få lov til at prøve at kæmpe med rigtige våben, siger han.

- Når vi kommer til VM, så er det altså tilladt at hamre så meget igennem, at du kan slå en mand bevidstløs i hjelmen, forklarer Jeppe Lind Sandholm, uden at det dog tager lysten fra Peter Mikkelsen.

0/0
Annonce
Kultur

Sub Festivalen er i gang: - I Holstebro er det sgu cool at være frivillig

Kultur

Kilen Rock er klar til to dage, men formanden er blevet overrasket

Kultur

Hvorfor spørges soldaten som det første altid om, hvor mange han har skudt?

Kultur

Daniel skaber melankolske toner under brobuerne

Kultur For abonnenter

Anne, Sanne og Lis triumferede: Fortræffelig fredagsfest med toptunet trekløver

Forrygende: De 7000 publikummere i Ceres Arena i Aarhus genererer en elektricitet, som forplanter sig ned i halgulvet, allerede inden Anne, Sanne og Lis indtager scenen. Med dette publikum i ryggen kan det ikke gå galt, tænker jeg et par minutter før kampstart. Den forudsigelse viser sig at holde stik. Lyden i arenaen er fremragende (omend til den høje side), bandet spiller nærmest fejlfrit og de tre kvinder, som alles øjne og ører hviler på, leverer ikke mindre end en pragtpræstation. Allerede fra åbningsnummeret, Anne Linnet Bands "You're Crazy", konstaterer jeg, at de tre ikoniske, danske sangerinder synger markant bedre end flertallet af deres jævnaldrende mandlige kolleger. I de første sange er det især Sanne Salomonsens soulede stemme, som imponerer mig. Jeg har ikke hørt hende synge bedre i 15 år. Det er sikkert, selvsikkert og sprudler af determination. Da hun alene på scenen trakterer med "Det er ikke det, du siger", er det svært ikke at få gåsehud i den glohede arena. Ufatteligt, at hun kan proppe så meget nerve og sjæl ind i et nummer, hun må have fremført mange hundrede gange.

Kultur

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Byens Bedste

Se lørdagens store show: De blev kåret som Byens Bedste

Annonce