Annonce
Kultur

Når sygeplejersken bliver en middelalder-dræbermaskine

Peter Mikkelsen (til venstre) og Jeppe Lind Sandholm kæmper her for fuld udblæsning. De skal begge til VM i Middeladerkamp i Ukraine til maj. Foto: Morten Stricker
Hver tirsdag aften mødes mellem otte og 15 mænd (og et par kvinder) i den gamle slagteribygning for at tæske løs på hinanden med sværd og økser. To af dem skal til VM i middelalderkamp i Ukraine til maj.

Holstebro: - De to derovre, de går altså til den, når først de er kommet i udstyret. De dyrker full contact og er på landsholdet, siger Thomas Bredvig, medstifter af kampgruppen Jotar Hirti, der beskæftiger sig med kampstilarter fra vikingetiden og middelalderen.

Det er tirsdag aften, Jotar Hirtis træningsaften, og vi befinder os i en fløj af den store, gamle bygning på slagterigrunden.

Udenfor i kulden og mørket øs-pis-regner det, men indendørs kan de kæmpende sagtens holde varmen. Her er lyset skarpt, når det kastes tilbage fra de flisebeklædte vægge, og det tunge beskyttelsesudstyr kræver sin mand - og kvinde - at bære. Men det er nødvendigt.

- Jeg er ret sikker på, at der er færre skader i den her sport, end der er i håndbold. Men handsker og knæbeskyttere er anbefalelsesværdigt, selv under de blødere kampstilarter. Når der er skader, er det som regel fordi, nogen - for at spare vægt - har afført sig noget panser. Jeg kan da huske én, der fik skadet en hofte, fortæller 39-årige Gabriel Bredvig.

Han er hærdebred, har langt hår og skæg, samt både træpløk og ringe i ørerne. Han ligner en rigtig viking, men til hverdag er han noget så fredeligt som underviser i mediegrafik på Herningsholm Erhvervsskole.

Gabriel og fætteren, den 38-årige folkeskolelærer Thomas Harberg Bredvig, Holstebro, har i henholdsvis 16 og ni år dyrket kampsport. Den slags kan foregå på flere måder lige fra showkamp, der er koreograferet teaterkamp, til Buhurt, som er fuld kontakt middelalderkamp.

- Jeg kunne godt tænke mig at dyrke Buhurt, men man skal bruge alt for meget tid på træning, erkender Thomas Harbjerg Bredvig.

Den tid vælger 33-årige Jeppe Lind Sandholm at lægge i projektet.

Annonce

Jotar Hirti

Kampsports klub, hvor man beskæftiger sig med forskellige vikinge- og middelalder kampstilarter.

Der trænes indendørs i den gamle slagteribygning, Holstebro, hver tirsdag klokken 19. Om sommeren bliver der også trænet udendørs.

Det første halve års medlemskab er gratis.

Hvis man vil være med, møder man bare op en tirsdag aften. Klubben har beskyttelsesudstyr og våben, man kan låne, indtil man ved, om det er noget for én.

Kvinder er meget velkomne.

Man kan træne:

Western style - lidt mildere kampstil med stor fokus på sikkerhed og teknik.

Eastern style - en noget hårdere semi-fuldkontakt kampstil, hvor slagene må være relativt hårde.

Show kamp - bruges til at underholde publikum ved diverse events eller i forbindelse med statist optræden i teater, tv & film.

Buhurt - fuldkontakt middelalderkamp.

Se også www.jotar.one

Brækkede fars næse

Til daglig er Jeppe sygeplejerske og arbejder i medicinsk modtagelse på Regionshospital Holstebro. Han er gift, bor i Mejdal og har to børn, Freja på syv år og Lasse på fem år.

Men når han i fritiden ifører sig hele sit ridderlige udstyr, forandrer familiefaderen sig til en middelalder-dræbermaskine.

Jeppe har tre gange været med til VM i Middelalderkamp, og har en sølvmedalje at vise frem for anstrengelserne. Den fik han i disciplinen "Ti mod ti". Det danske landshold består af 23 kæmpere, og til maj drager de til VM i Middelalderkamp i Ukraine.

- Jeg regner med at stille op i både "fem mod fem", "ti mod ti" og "16 mod 16", fortæller Jeppe Lind Sandholm, der ikke mener, han har haft flere skader ved at svinge sværd, end da han spillede håndbold.

- Jeg har spillet håndbold, fra jeg var fire år - og jeg har også været soldat, så jeg har levet med at skulle præstere fysisk. Hvorfor det her? Jamen, der var én, der spurgte, om ikke jeg ville prøve, og så blev jeg bidt af det.

Jeppe Lind Sandholm har nu faktisk haft brækket næsen. Skaden skete, mens han tog sig en lur på sofaen.

- Min søn, Lasse, der havde været med ude for at se mig kæmpe - han var vel halvandet år på det tidspunkt - havde fået en såkaldt seax (oldengelsk for klinge eller daggert), og den gav han mig så et ordentligt dask med, mens jeg lå på sofaen, fortæller Jeppe og ler.

Blå mærker og beskyttelse

Jeppes svigerinde er kæreste med 27-årige Peter Mikkelsen fra Holstebro, der er under uddannelse til smed. Sidste forår spurgte Jeppe, om ikke Peter havde lyst til at prøve middelalderkamp, og nu står Peter så overfor sit første VM.

- Her om tirsdagen har vi hele udstyret på, og så får man altså hverken skader eller blå mærker. Man er godt pakket ind. Men om mandagen træner vi uden rustning, og så kan man da godt få lidt mærker. Det største blå mærke fik jeg under kamp i Herning Centret, fordi min rustning ikke sad, som den skulle, forklarer han.

I løbet af et år har Peter brugt mellem 20.000 og 30.000 kroner på udstyr.

- Det kan sagtens koste meget mere. Det afhænger af, hvor meget, man kan finde brugt. Men man skal også have øje for kvaliteten, for det betyder noget for ens sikkerhed, fortæller Peter Mikkelsen, der som ung spillede rollespil og "altid har været interesseret i middelalderen".

- Det er bare sjovt at få lov til at prøve at kæmpe med rigtige våben, siger han.

- Når vi kommer til VM, så er det altså tilladt at hamre så meget igennem, at du kan slå en mand bevidstløs i hjelmen, forklarer Jeppe Lind Sandholm, uden at det dog tager lysten fra Peter Mikkelsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce