Annonce
Danmark

3F og KA når næppe til enighed: Overenskomster er både jævnbyrdige og meget forskellige

Overenskomster er ganske komplicerede. Både 3Fs og Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst er på langt over 100 sider. Foto: Christian Baadsgaard
Både 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening har ting, de undrer sig over på den andens overenskomst.

Arbejdsmarked: At sammenligne overenskomster er en disciplin i sig selv. Dels skal man gennemlæse langt over 100 sider fra hver overenskomst, dels er der småbeløb til forskel - og så er der en en masse forskellige bestemmelser, som kan falde forskelligt ud til hver af parternes fordel.

- Det er min klare opfattelse, at de ligger på cirka samme niveau, og jeg vil ikke påstå at vores overenskomst er bedre end 3F's. Men til gengæld mener jeg heller ikke, at 3F kan påstå at deres er den bedste, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, der peger på, at overenskomsterne hver især har sine styrker, alt efter hvor i arbejdslivet man er. Er man oppe i nærheden af pensionsalderen, er det ikke barselsorlov, man tænker mest på, og vice versa, hvis man er ung, er det næppe pensionsordningen, der er mest afgørende.

Ikke overraskende har 3F et andet synspunkt. 3F's næstformand i byggegruppen, Palle Bisgaard fastslår, at man nu kan dokumentere, at 3F-overenskomsten er bedre på 20 ud af 30 områder.

- Det er fuldstændig objektivt skrevet. Jeg ved ikke, hvad Kristelig Arbejdsgiverforening og 3F kan være uenige om, siger Palle Bisgaard.

Begge parter har noget, de undres over på den andens overenskomst og det viser meget illustrativt hvor mange elementer, der er i spil i en sammenligning.

Et af dem er akkordarbejde. Hos Lauge Bonde i Borris benytter man sig ikke af akkord. Til trods for det mener Palle Bisgaard, at det er vigtigt, at retten til akkord-arbejdet er skrevet ind i 3F-overenskomsten, hvor det hos Kristelig Arbejdsgiverforening er muligt efter forhandling mellem medarbejdere og virksomhed.

- På 3F-overenskomst har man ret til at få akkordarbejde, hvor man må benytte vores prislister til udregning. Det har man ikke på KA-overenskomst. Det er akkordlønnen, der giver adgang til en stor løn på 3F-overenskomst, siger han.

Karsten Høgild undres over at man på en 3F-overenskomst frivilligt tager merarbejde i op til 46 timer pr. uge. Hos Kristelig Arbejdsgiverforening er grænsen på 45 timer, inden overtidstaxameteret tæller. Dermed er det en time længere, man skal arbejde hos 3F.

- Det må da være til fordel for medarbejderen, at der er en time kortere, inden det går på overtidstakst. Men det tæller også som et plus for 3F´ere i deres opgørelse, konstaterer Karsten Høgild.

Et helt andet punkt er den sjette ferieuge og ancienniteten for at opnå den.

- Ansatte i byggebranchen er generelt på virksomhederne i kort tid, og på KA-overenskomst optjener man først ret til den sjette ferieuge efter ni måneder, hvor man på 3F-overenskomst optjener den fra første dag, mener Palle Bisgaard.

De ansatte hos Lauge Bonde bliver ikke dårligere stillet ved at gå fra anlægsgartneroverenskomsten hos KA til bygge-anlægsoverenskomsten hos 3F, selvom taksten er lavere.

- Lokalaftaler og kutymer bliver ikke lavet om som følge af en ny overenskomst. Det kan ikke forringes på en ny overenskomst, forklarer Palle Bisgaard.

Udover alle detaljerne, så er der en afgørende forskel på 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening. 3F har konfliktvåbenet og må blandt andet gå i strejke, mens Kristelig Arbejdsgiverforening har frasagt sig konfliktvåbenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce