Annonce
Læserbrev

Når mange nok har det på samme måde

Debat: Det er ganske rigtigt, som Torben Dahl, Fredericia, er lidt inde på i sit læserbrev 6. januar, at det er de biologisk-psykologiske naturlove, der er bestemmende, hvorledes eksempelvis politikerne på tværs agerer ansvarlige på befolkningens vegne på alle niveauer. På den måde er det også psykologien, der er bestemmende for hvem vælgerne stemme på. Politikerne er jo ikke selvvalgte, og tydeligvis ikke påkrævet en grundlæggende realitetssans, endsige at være vidende i nogen nævneværdig grad, for at kunne stille op og blive valgt. Politikerne kommer med hver deres virkelighedsoplevelse som ballast, som vælgerne så stemmer på ud fra deres egen virkelighedsoplevelse, der er lige så lidt funderet i de faktiske forhold, som tilfældet er for politikerne de stemmer på.

Når mange nok har det på samme måde, bliver det den nye normalitet.

Samfundet er på den måde byggende på en manglende helhedsforståelse, uden hvilken politikerne uden realitetssans forhandler sig frem til en mere eller mindre fælles politisk virkelighedsopfattelse. Men de fundamentale naturlove kender de intet til, hvorfor konsekvensen af den generelle uvidenhed om de helt grundlæggende naturlove er årsagen til, vi uden slinger i valsen har direkte kurs mod den såkaldte 6. masseudryddelse i klodens historie.

Det Torben Dahl skriver i sit læserbrev er sådan set udmærket beskrivende den manglende helhedsforståelse. Vælgerne vil sig selv det økonomisk bedste, er beskrivende den virkelighed, de har det bedst med, hvilket også er kendetegnende politikerne på tværs. Den såkaldte grønne bølge er derfor ikke overraskende et falsum i forhold til de faktiske vilkår, da vælgerne modsat hvad de siger, reelt ikke vil give afkald på noget. Politikerne på tværs har det på helt på samme måde, hvorfor de ikke overraskende i forlængelse af deres tilsyneladende grønne ambitioner, uden vaklen, lover befolkningen guld og grønne skove, og erhvervslivet vækst og rigdom. Uagtet det netop er denne grådighed efter vækst og rigdom, der er årsagen til udryddelsen af biodiversiteten, herunder Homo sapiens.

Som iøjnefaldende eksempel på den manglende helhedsforståelse er påstanden, at det er vigtigt samfundsindretningen bliver sammenfaldende med Verdensmålene. Hvis 17 konkrete mål og 169 delmål forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst, sammenfattende vil afstedkomme en fortsat accelererende overbefolkning (10-11 mia. mennesker år 2100), højne levestandarden for jordens 2-3 mia. fattige til middelklasseniveau, deres uddannelse m.v., så alle kan producere og forbruge som i den rige verden, samt helt selvmodsigende, vil verdensmålene også sikre naturen en levedygtig biodiversitet.

Det er så selvmodsigende, at det slet giver nogen mening overhovedet.

Mindre overraskende er det, når en undersøgelse i tidsskriftet Intelligence 2017 viser intelligentniveauet er støt faldende, og vil være fortsat faldende de næste mange år i den vestlige verden. Hvorfor det heller ikke er overraskende, at samfundsindretningen skaber psykisk syge børn på samlebånd. Den selvudråbte ”Børnenes Statsminister”, Mette Frederiksen, der vil tvangsfjerne børn væk fra deres utilstrækkelige forældre, står dermed med den uoverkommelige udfordring, hvor de stadig flere psykisk syge børn efterfølgende kan anbringes, således deres psykiske naturlighed kan beskyttes.

Det bagvedliggende problem er jo den manglende helhedsforståelse af naturens love, der også omfatter Homo sapiens, med den konsekvens, at det ikke alene er individet, men hele samfundsindretningen, der er sygeliggørende både børn og forældre, hvorfor disse psykiske afvigelser selvsagt også præger politikerne. Der som nævnt er valgt i forhold til vælgernes ligeså opvækstskadede virkelighedsforståelse.

Således er psykologien menneskets største fjende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];