Annonce
Lemvig

Skovmose fylder 80: Når man stopper i politik, skal man holde sig væk

Tidligere borgmester Jens Kristian Skovmose er i god form og i godt humør igen efter alvorlig sygdom sidste år. Foto: Morten Stricker
Tidligere borgmester Jens Kristian Skovmose fylder 80 år, og han er oven på igen efter alvorlig sygdom sidste år

Bøvlingbjerg: Torsdag den 15. august runder tidligere borgmester Jens Kristian Skovmose de 80 år. Og det er i fin form, men sådan var situationen ikke, hvis vi bare går et halvt år tilbage i tiden.

For et år siden blev han nemlig ramt af en blodprop i hjernen. Heldigvis kom han under hurtig behandling, da han opholdt sig i Holstebro. Men det fik konsekvens af manglende tale og hukommelsessvigt, og i det hele taget tog det hårdt på ham.

Måske skyldtes hjerneblødningen en stress-situation over, at sønnen, byrådsmedlem Troels Skovmose, på det tidspunkt var alvorligt syg.

- Det var en svær tid, og jeg måtte for eksempel ikke køre bil i et halvt år. Men heldigvis er talen kommet igen, og hukommelsen er udmærket, siger Jens Kristian Skovmose, og han udstråler da også det glade smil, den humor og det glimt i øjet, der beskrev ham, da han i sin tid var kommunens førstemand. Der er smil og latter over de gamle, sjove historier fra den tid, og glæden over de resultater, han opnåede i borgmester-tiden.

Annonce
Jens Kristian Skovmose spejder efter en køber til huset på Tangsøgade i Bøvlingbjerg. Han og hustruen Anna Margrethe vil flytte til Lemvig. Foto: Morten Stricker

Flytter fra Bøvling

Men oplevelsen har betydet en markant beslutning sammen med hustruen Anna Margrethe Volder. De har sat huset på Tangsøgade i bymidten af Bøvlingbjerg til salg. Meningen er, de vil flytte til Lemvig. En stor beslutning for en mand, der har boet hele sit liv i Bøvling, hvor venne- og bekendtskabskredsen er enorm.

- Det er der da også nogle, der har svært ved at forstå. Men vi har set besværlighederne ved at bo et sted, hvor det er vanskeligt at komme til og fra, hvis man er afhængig af offentlige transportmidler. Vi har nu oplevet, at den ene ikke kunne køre bil, og hvis det skulle ramme os begge to, så er det bedre, vi bor et sted, som vi kan komme til og fra. Derfor vil vi sælge og flytte til Lemvig, siger Jens Kristian Skovmose.

Huset har han selv ombygget, da hans og Marthas hus og have blev for stort i forbindelse med hendes sygdom. Det var den gamle Tatol-forretning, som blev totalt ombygget og indrettet, så hans dengang efterhånden svækkede ægtefælle Martha kunne klare sig der. Hun endte jo så på plejehjem og døde, og i dag er Anna Margrethe og Jens Kristian sammen om at bo der og holde en fantastisk smuk have. Det er ikke lykkedes at sælge huset endnu.

- Men det er måske fordi, der ikke er nogle, der kan se hvor godt, det er på den side, der ikke vender ud mod Tangsøgade, mener Jens Kristian Skovmose, der håber på, ejendomsmægleren snart finder en køber.

Ud af politik

Jens Kristian Skovmose var ud af en politisk familie, da faderen var sognerådsformand, og via et stort frivilligt arbejde fik han selv politisk interesse og kom i Lemvig Byråd med mange personlige stemmer. Det gav en karriere som formand for teknisk udvalg, som mundede ud i borgmester-titlen, som han selv lagde fra sig med udgangen af 1997, da han ikke genopstillede.

- Jeg var nok mæt af politik. Det var lange møder dengang. Jeg trak mig derfor tilbage, og jeg havde den filosofi, at så blander man sig ikke længere. Jeg fulgte naturligvis med, men på afstand. Nu sidder Troels i byrådet, men det er ikke sådan, at jeg kontakter ham for at få noget at vide. Faktisk var det også sådan dengang, hvor min far var sognerådsformand. Vi snakkede heller ikke politik omkring middagsbordet, siger Jens Kristian Skovmose.

Så han har holdt sig ude af politik - med den undtagelse, der bekræfter reglen. For fem år siden var der stormøde omkring Lars Løkke Rasmussens fremtid for partiformand, og i protest mod formanden stod den tidligere borgmester frem og erklærede, at nu meldte han sig ud af Venstre i protest.

- Det var for meget med Lars Løkke Rasmussen dengang. Men jeg er jo Venstre-mand, så jeg har meldt mig ind igen siden. Og jeg må indrømme, at statsministeren gjorde det godt i den seneste valgkamp, så han er tilgivet - næsten...

Bedemand

Jens Kristian Skovmose overraskede de fleste, da han efter borgmestertiden startede i nyt erhverv. Han blev bedemand.

- Jeg var glad for at være bedemand. Man har kontakt med mange mennesker og føler, man gør nytte. Det blev næsten, som jeg havde ønsket mig. Jeg havde regnet med, jeg kunne blive ved, til jeg var 70 år, siger Jens Kristian Skovmose.

Men sådan gik det ikke. Martha hjalp med forretningen, og hun begyndte at få problemer med sit helbred. Hun var ramt af parkinson, viste det sig, og hun fik det dårligere og dårligere. Bedemands-forretningen blev solgt, da der gik mange kræfter med sygdommen, og han ville være i nærheden af hende.

Martha fik det dårligere og dårligere og endte på plejehjem. Men hun nåede dog at være med til at fejre parrets guldbryllup i forsamlingshuset.

- Det er ingen let beslutning at sende sin ægtefælle på plejehjem. Det er ubeskriveligt svært, siger han.

Martha Skovmose døde efter to og et halvt år på byens plejehjem.

Oven på igen

Det var en svær tid, men nu er Jens Kristian Skovmose så kommet oven på igen, og efter brylluppet for seks år siden på Nr. Vosborg lever han sammen med Anna Margrethe Volder i et liv, hvor der også er travlt med at passe de sammenbragte familier, hvor yngste skud nu er et oldebarn. Ellers er der syv børn og 16 børnebørn.

De er også fortsat engageret i det lokale frivillige arbejde. Der har været en del rejser, så bortset fra sidste års sygdomsperiode har det været et aktivt liv. Familie, venner og bekendte i et samlet antal på 100 skal til fest i forsamlingshuset. De fejrer både Jens Kristian Skovmoses 80 år og Anna Margrethe Volder, der for kort tid siden fyldte 75 år.

På dagen torsdag 15. august har de lejet et fadølsanlæg på hjemadressen på Tangsøgade 35, og her håber de, at mange kigger forbi til en hyggelig stund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce