Annonce
Leder

Når man ødelægger nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling

For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække.

For en række borgere sydvest for Holstebro blev måneders frygt i går afløst af afmagt. Efter lang tids hemmelighedskræmmeri fra Energinet - og dermed Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet - om de konkrete planer for linjeføringen af en ny el-forbindelse, blev det i går offentliggjort, hvor den forventes at ende. Den udskældte 170 kilometer lange forbindelse fra Idomlund til grænsen bliver både synlig og markant i landskabet. Som du kan læse i dagens avis, placerer planerne det nye kabel tæt på flere ejendomme her i området, og beboerne er selvsagt kede af udsigten til stærkstrøm i baghaven.

Infrastruktur i den skala kan ikke anlægges uden at genere enkelte borgere. Men det må altid være ambitionen at finde den optimale løsning - også for de mennesker, som tilfældigvis har deres liv lige der, hvor planerne rammer. På hele strækningen har der været protester og krav om, at strømmen lægges i kabler i jorden i stedet. Det kommer ifølge planerne kun til at ske på 25 af de 170 kilometer - primært i naturområder, hvor der ikke bor mennesker.

På den udlagte strækning er omkring 700 lodsejere så tæt på kablet, at de sandsynligvis kan tilkendes erstatning for generne. Endnu flere ved stadig ikke, om de er købt eller solgt, da det jo endnu kun er et forslag til en placering. Der vil helt sikkert komme indsigelser, og dermed kan andre lodsejere endnu ikke ånde lettet op, selv om de konkrete planer giver en idé om, hvor projektet ender. For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække. Når man af økonomiske årsager har set bort fra den mulighed, skylder man fuld åbenhed og en hurtig afklaring, så alle berørte kan komme videre.

Indtil nu er har projektet været blottet for menneskelige hensyn. Reelt har flere tusinde været stavnsbundet, og når planerne utvivlsomt ender med at ødelægge nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling.

Annonce
Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce