Leder

Når man ødelægger nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling

For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække.

For en række borgere sydvest for Holstebro blev måneders frygt i går afløst af afmagt. Efter lang tids hemmelighedskræmmeri fra Energinet - og dermed Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet - om de konkrete planer for linjeføringen af en ny el-forbindelse, blev det i går offentliggjort, hvor den forventes at ende. Den udskældte 170 kilometer lange forbindelse fra Idomlund til grænsen bliver både synlig og markant i landskabet. Som du kan læse i dagens avis, placerer planerne det nye kabel tæt på flere ejendomme her i området, og beboerne er selvsagt kede af udsigten til stærkstrøm i baghaven.

Infrastruktur i den skala kan ikke anlægges uden at genere enkelte borgere. Men det må altid være ambitionen at finde den optimale løsning - også for de mennesker, som tilfældigvis har deres liv lige der, hvor planerne rammer. På hele strækningen har der været protester og krav om, at strømmen lægges i kabler i jorden i stedet. Det kommer ifølge planerne kun til at ske på 25 af de 170 kilometer - primært i naturområder, hvor der ikke bor mennesker.

På den udlagte strækning er omkring 700 lodsejere så tæt på kablet, at de sandsynligvis kan tilkendes erstatning for generne. Endnu flere ved stadig ikke, om de er købt eller solgt, da det jo endnu kun er et forslag til en placering. Der vil helt sikkert komme indsigelser, og dermed kan andre lodsejere endnu ikke ånde lettet op, selv om de konkrete planer giver en idé om, hvor projektet ender. For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække. Når man af økonomiske årsager har set bort fra den mulighed, skylder man fuld åbenhed og en hurtig afklaring, så alle berørte kan komme videre.

Indtil nu er har projektet været blottet for menneskelige hensyn. Reelt har flere tusinde været stavnsbundet, og når planerne utvivlsomt ender med at ødelægge nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling.

Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce