x
Annonce
Kultur

Museumshistorie bliver til fotokunst i København

Et af Kirstine Fryds billeder optaget på Hjerl Hede. Kirstine Fryd er blandt andet inspireret af maleren Anna Ancher. PR-foto

Sevel: Seks fotografiske værker taget under levendegørelsen på Frilandsmuseet Hjerl Hede er blevet optaget på den censurerede kunstudstilling Kunstnernes Efterårsudstilling 2019 i København, der åbnede fredag den 1. november.

De er taget af fotografen Kirstine Fryd, der opvokset i Struer og er uddannet med en masteruddannelse i dokumentarfotografi fra London College of Communication.

- Værkerne er fotograferet ved min hjemstavn i Vestjylland på Hjerl Hede og undersøger fænomener som oprindelsessteder og dagliglivets historiske menneskeskæbner. Klæderne indikerer, at vi er befinder os i en anden tid, og giver dermed beskueren et rum til at drømme sig tilbage. Jeg er især optaget af menneskets indre liv og blikket. Det gådefulde, stille, sensible og en form for længsel, forklarer Kirstine Fryd om sin billedkunst.

546 kunstnere har med mere end 2.000 værker ansøgt om at komme med på dette års udstilling. Årets jury har udvalgt 40 kunstnere med i alt 103 værker, hvoraf de seks værker skabt af fotograf Kirstine Fryd kom gennem nåleøjet.

Kirstine Fryd slap gennem måleøjet og fik seks billeder optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce