Annonce
Mærkedage

Museumschefen har viet sit liv til krig

Museumschef og cand. phil Jens Carl Kirchmeier-Andersen har haft en lang karriere med krig som omdrejningspunkt. Fredag den 6. september fylder han 60 år. Per Folkver/Ritzau Scanpix
Museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen bruger det meste af arbejdslivet og fritiden på at studere diverse krige. Den 6. september fylder han 60 år.

60 år. Gennem næsten hele sit professionelle virke har Jens Carl Kirchmeier-Andersen været tilknyttet Tøjhusmuseet i København.

Et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie.

Hans første kontakt med museet går helt tilbage til 1975, hvor han var i en uges erhvervspraktik.

Senere, da han læste historie på Københavns Universitet, blev han ansat som studentermedhjælper.

Siden da har Jens Carl Kirchmeier-Andersen haft flere forskellige stillinger på museet.

Han blev museumsinspektør i 1991, og i dag er han museumschef.

Fredag den 6. september fylder han 60 år.

I alle årene har han været med til at omdanne museet fra et teknologihistorisk museum til et kulturhistorisk museum.

Derudover har han været aktiv i at opsøge og indsamle nye genstande til museet. Særligt med fokus på Forsvarets moderne historie.

I den forbindelse har han flere gange været i det tidligere Jugoslavien for at indsamle genstande til at belyse de danske soldaters indsats i 90'erne og 00'erne.

I 2018 var han med til at omdøbe Tøjhusmuseet til Krigsmuseet.

Ud over det mere tidssvarende navn var navneskiftet også startskuddet til en ny strategi, hvor udstillingerne i fremtiden vil sætte mere fokus på, hvordan krig påvirker mennesker.

Ikke kun på jobbet fylder krig. Også en del af fritiden går med emnet, når han forsker i danske soldaters deltagelse i Treårskrigen 1848-1851 og krigen i 1864.

Han er derfor hyppig gæst på Rigsarkivets læsesal, hvor han bruger tiden på at fotografere sit kildemateriale, så han senere har mulighed for at studere det i ro derhjemme.

I fritiden holder Jens Carl Kirchmeier-Andersen af at vandre sammen med sin kone og deres hund, både i Danmark og i udlandet.

Af længere ture er det indtil videre blevet til to pilgrimsvandringer på Caminoen i Spanien.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];