Annonce
Mærkedage

Motown-stifter kæmpede for sin karriere

Inden Berry Gordy for alvor fik succes med musikken, triumferede han blandt andet som bokser, da han var i 20'erne. (Arkivfoto) Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Allerede fra barnsben elskede Berry Gordy at lave musik. Det blev senere en stor succes for Motown Records-grundlæggeren, der den 28. november runder 90 år.

90 år: I 1960'erne blev store hits som "Ain't No Mountain High Enough", "Stop! In The Name of Love" og "Fingertips" skabt under hitfabrikken Motown Records.

Pladeselskabet, der havde Berry Gordy i spidsen, blev startskuddet for en række populære bands og sangere.

I 2016 fik han prisen National Medal of Arts, hvor han af USA's daværende præsident, Barack Obama, blev hyldet for at have præget den amerikanske musikhistorie.

Torsdag den 28. november fylder den amerikanske musikproducer, sangskriver og Motown Records-grundlægger Berry Gordy 90 år.

Han er den syvende af i alt otte børn. Mens hans søskende var flittige skoleelever, var Berry Gordy allerede som syvårig mere interesseret i musik.

Da han blev smidt ud af musikklassen i high-school, triumferede han som 20-årig i boksning, hvor han vandt 13 ud af 19 professionelle kampe.

I 1953 blev Gordy gift og arbejdede på Fords fabrikker i hjembyen Detroit i Michigan. Men sangskrivningen var en hobby, han ikke kunne slippe.

Da han som 27-årig ville dedikere sig fuldt ud til musikken, blev han skilt fra sin kone. Han lånte 800 dollar af nogle familiemedlemmer, og med de penge kunne han stifte pladeselskabet Tamla Records, som senere fik navnet Motown Records.

Sangen "Please Mr. Postman" fra 1961 med gruppen The Marvelettes var et af pladeselskabets første store hits.

Dernæst fulgte en lang række andre hits med bands og sangere som The Jackson Five, The Supremes, Stevie Wonder og Marvin Gaye.

I 1988 solgte Berry Gordy sit pladeselskab, som i dag hører under Universal Music Group.

I Detroit er den gamle Motown-bygning blevet et museum, og siden 2007 har vejnavnet heddet Berry Gordy Jr. Boulevard - opkaldt efter Motown-stifteren.

Berry Gordy har været gift og skilt tre gange og har otte børn, heriblandt en datter med sangeren Diana Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce