Annonce
Holstebro

Motorik på skoleskemaet: Borbjerg-elever forbedrede sig markant

Eleverne på Borbjerg Skole har blandt andet trænet koordinering, styrke og balance. Foto: Pressefoto
Elever fra 0. og 1. klasse på Borbjerg Skole har haft stor glæde af en motorisk screening og et træningsforløb.

Borbjerg: Det kan betale sig at træne motorik med skolebørn i de yngste klasser.

Over halvdelen af de elever, som viste store motoriske udfordringer på Borbjerg Skole i efteråret, ligger nu efter otte ugers træningsforløb inden for normalområdet, og resten af børnene har også rykket sig. Nogle har dog stadig behov for at styrke motorikken.

Det skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

I efteråret blev alle eleverne i 0. og 1. klasse på Borbjerg Skole tilbudt en motorisk screening med efterfølgende træningsforløb for de udfordrede.

- Jeg er glad for, at vi har nået vores mål med undervisningen. Nemlig at give børnene bevægelsesglæde igennem leg og bevægelse og samtidig udfordre børnene, så de forbedrer deres motorik, siger skoleleder på Borbjerg Skole, Martin Faurholt.

Annonce

Fortsætter den motoriske indsats

Arbejdet med Borbjerg-elevernes motorik slutter ikke her. Skolen har nemlig tænkt sig at tilbyde en ny screening i 1. klasse til de 0. klasses-elever, der har deltaget i forløbet.

VIA University College og Metodecenter for Velfærd i Holstebro har været med i projektet for at kunne dokumentere effekterne af en motorisk indsats i folkeskolen.

- Vi har etableret et godt samarbejde med Borbjerg Skole, hvor forskning, undervisning og praktisk testning kan danne grundlag for et større studie af, hvordan motorisk træning bidrager til børns trivsel og indlæring, siger Mikael Jensen-Johansen, der er leder af Metodecenter for Velfærd i Holstebro.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce