Annonce
Navne

Mor til fire åbner butik til 'vores små luksusdyr': Vil lave ammecafé i baglokalet

- Alle shopper på nettet. Derfor tror jeg ikke, at man kan leve af en fysisk butik alene, mener Malene Tøgersen (til højre), der her i det store baglokale, der også rummer lager, kigger på de nye varer sammen med sin medarbejder Rikke Lykke Kløjgaard. Fotos: Ninna Pirchert
Tirsdag den 19. november slår 35-årige Malene Tøgersen døren op til en ny børnetøjsbutik i toppen af gågaden i Holstebro.

Holstebro: Butikken skal hedde Luxkidz.

Navnet har 35-årige Malene Tøgersen valgt for at signalere, at der også er luksus blandt udvalget af børnetøj i forretningen.

- For det skal jo være lækkert, det vi giver vores små luksusdyr på, forklarer Malene, der tilføjer, at lux også kan betyde lys.

- Tøj til vores små stjerner, forklarer Malene, der glæder sig helt vildt til den 19. november.

Den dag åbner hun nemlig sin nye børnetøjsbutik i toppen af gågaden - nærmere bestemt på adressen Nørregade 42, der hvor dametøjsbutikken M'Sign tidligere havde til huse.

- Så er vi klar til en god julehandel, siger hun forventningsfuldt.

Annonce
- Det er smadderdyrt at åbne en butik, og derfor er man nødt til at gå all in og tro på det, fortæller Malene Tøgersen (til venstre). Hun har blandt andet haft en designer til at indrette butikken, som hun sammen med sin medarbejder Rikke Lykke Kløjgaard her ses foran.

Passion for børnetøj

- Jeg har altid haft en kæmpestor passion for børnetøj. Det fanger mig bare, og jeg interesserer mig meget for børnemoden, fortæller Malene om baggrunden for, at det netop er små kjoler, flyverdragter og strømpebukser i små størrelser, der skal ligge på hylderne og hænge på bøjlerne i den nye butik.

Malene Tøgersen har da også erfaring med børn. Hun er nemlig mor til fire drenge: Marcus på 16, Lucas på 11, Alfred på seks og Bertram på fire år.

- Det er da lidt en skam, vi ikke har fået piger, for så ville jeg da gå helt amok, konstaterer Malene, der altid har gået op i at have velklædte børn.

Og det er der andre end hende selv, der gør.

- Der er sket en stor udvikling, fra jeg fik den ældste til den yngste. Dengang var det Føtex-tøj og billigere tøj, der blev købt og brugt. I dag går forældrene op i, at tøjet er økologisk og fremstillet bæredygtigt. Forældre er mere miljøbevidste, og det afspejler børnene, forklarer Malene.

For enhver pengepung

Hun oplever, at forældre og bedsteforældre er villige til at betale for tøj til de små.

- Når vi bruger penge på os selv, skal der også bruges penge på børnene, mener hun.

Da avisen var på besøg i sidste uge, havde maleren travlt med at friske butikslokalet op. Ude i det store baglokale hang tøj på bøjler og lå i kasser og ventede på, at der blev klar bane i butikken.

- Alt er kvalitet, men det er et bredt spektrum med noget for enhver pengepung. Alle kan være med, fortalte Malene om sortimentet i Luxkidz.

Den nye forretningsindehaver har lejet sig ind i lokalerne gennem Nordicals i Holstebro og ansat Rikke Lykke Kløjgaard, der bor i Ulfborg, og som tidligere har været ansat i butikker i Struer og Viborg. Rikke er mor til Malou på halvandet år.

- Rikke har været med fra dag ét. Hun har været med til at vælge alt det tøj, der kommer i butikken, og hun er en kæmpe del af butikken, tilføjer Malene.

Planer om ammecafé

Det er en gammel drøm for Malene om at åbne egen forretning, der er gået i opfyldelse. Hun har bare gået og ventet på, at hun fik tid og overskud til det.

Tidligere har hun arbejdet sammen med sin mand, Jeppe, om et online marketingsfirma, der har kontorfællesskab i Nupark. Malene har taget sig af de administrative opgaver fra hjemmet i Halgård, men nu skal hun altså koncentrere sig 100 procent om butikken.

- Vi åbner også en webshop. Det er man nødt til - ellers kan man ikke klare sig, mener Malene, der også tror på, at det er vigtigt at gøre noget anderledes for at klare sig i konkurrencen.

- Man skal tænke ud af boksen, mener hun og fortæller, at tanken blandt andet er at åbne en ammecafé i baglokalet.

- Folk skal være velkommen til at komme ind til os for at få skiftet en ble eller få varmet en flaske, tilføjer Rikke, der som mor har erfaret, at det kan være svært at finde steder, der er egnet til det, når man er ude at shoppe i Holstebro.

I den seneste tid har to børnetøjsbutikker i Holstebro drejet nøglen, men Malene tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre at drive en forretning med tøj til de mindste.

- Beliggenheden er god - vi ligger ikke gemt væk. Og så gælder det om at gøre opmærksom på sig selv - det kan min mand hjælpe med - og om at gå 100 procent ind for det, mener Malene Jørgensen, der brænder for sin nye butik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce