Annonce
Indland

Modeuge vil møde tøjbranchen med krav om bæredygtighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Copenhagen Fashion Week starter tirsdag og lancerer i år en handlingsplan for bæredygtighed. Planen skal munde ud i en række krav til modevirksomhederne.

I flere år har Copenhagen Fashion Week haft fokus på bæredygtighed, men i denne omgang tager man skridtet videre og lancerer en handlingsplan for årene 2020-2022.

Planen skal munde ud i, at der fra 2023 skal stilles konkrete krav til tøjvirksomhederne til gengæld for deltagelse med shows eller præsentationer under modeugen.

Det fortæller Cecilie Thorsmark, der er direktør for Copenhagen Fashion Week.

- Vi tror på, vi kan bidrage til - ved netop at stille høje bæredygtighedskrav til branchen - at det faktisk bliver danske brands, som kommer i forsædet globalt set, når vi nu skal til at definere en hel ny æra af mode, siger hun.

Cecilie Thorsmark kan ikke gå i detaljer med handlingsplanen eller de kommende krav, men siger, at man går ambitiøst til værks.

Modeindustrien står ifølge FN for 20 procent af verdens spildevand og mere CO2-udledning end flybranchen og shippingbranchen tilsammen.

Problemstillingen er altså presserende. Og spørgsmålet er, hvor meget man kan få modevirksomhederne til at satse på bæredygtighed, når modeugen samtidig er et udstillingsvindue, der skal forbedre omsætning og økonomi.

Den store udfordring består i at finde løsninger, så virksomhederne kan satse på bæredygtighed, uden at det bliver omkostningstungt, siger Else Skjold.

Hun er lektor i design og bæredygtighed hos Kunstakademiets Designskole i København.

Tøjindustrien har længe haltet efter andre brancher, når det kommer til bæredygtighed, mener hun.

- Det handler om at lave færre og bedre varer, som holder så længe som muligt. Det behøver du ikke investere en masse millioner kroner i, siger Else Skjold.

Nogle firmaer går nemlig stadig "i flyverskjul", siger Else Skjold, og dækker sig ind ved for eksempel at opstille en trøje i økologisk bomuld bagest i kollektionen.

- Men det bliver det altså ikke bæredygtigt af.

En rapport fra Greenpeace har konkluderet, at tøj- og skoproduktion på verdensplan forventes at stige med 81 procent frem mod 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce