Annonce
Mærkedage

Modejournalist Didder Rønlund er død

Der var altid reserveret en plads til modejournalist Didder Rønlund ved catwalken under modeshows i København. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Modejournalist Didder Rønlund skrev i over 70 år om modetendenser fra Paris, Milano, New York og København.

Modejournalist og stilikon Didder Rønlund sov stille ind natten til fredag. Hun blev 93 år. Det oplyser familien til DR.

Der var altid reserveret et ganske bestemt sæde på første række til samtlige modeshows under den københavnske modeuge. Her sad modeskribenten Didder Rønlund. Når hun sad ved catwalken, var hun svær ikke at lægge mærke til. Med sit smukt opsatte hår, klassiske stil og et par centimeter høje hæle, der de sidste år dog blev skiftet ud med flade hæle. Kom man tættere på, kunne man se, at hendes hud strålede, makeuppen var diskret, og der var ingen træthed at spore i de blå øjne. Hun var på arbejde.

I mere end 70 år rapporterede hun om de nyeste modetendenser fra Paris, Milano, New York og København.

- Jeg har arbejdet i 70 år, og jeg bliver ved, til jeg falder af pinden, sagde hun, da hun fyldte 85 år.

Når Didder Rønlund fortalte, at hun havde arbejdet i 70 år, var det uden undtagelser.

- Dengang jeg fik børn i 1940'erne, var der ikke noget, der hed barsel eller vuggestue, fortalte Didder Rønlund, der ikke holdt pause fra sit arbejde som modejournalist.

- Vi journalister er jo født nysgerrige. Og jeg skal hele tiden lige se, hvad der sker om det næste hjørne, siger hun.

Didder Rønlund har gennem sin karriere skrevet for blandt andet B.T. og Billed-Bladet, og hun var én af de første danske journalister, der havde mode som sit speciale. Da hun var i 80'erne, blev hun genopfundet af direktøren for den danske modeuge Eva Kruse. Didder Rønlund var også den første europæiske journalist, der fik lov at dække modeugen i New York.

I alle årene havde hun et skarpt blik for stil. Allerede da kronprinsesse Mary kom til Danmark som Mary Donaldson, spåede Didder Rønlund, at hun ville blive en gevinst for Danmark.

- Jeg skrev dengang, at hun med tiden ville blive et ikon på linje med Jackie Kennedy, og det mener jeg faktisk, at hun er i dag, sagde modeskribenten i 2012, da hun blev bedt om at nævne et stilikon.

/ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce