Annonce
Mærkedage

Modedronning med fuld skrald på farveladen

Lotte Freddie er en kvinde med knald på både holdninger og tøjstil. Det er ikke meningen med tøj, at man skal ligne alle de andre, har hun udtalt. Her fotograferet ved prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag i 2019. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lotte Freddie er aldrig gået i et med tapetet og gør det ikke, selv om hun nu runder 85 år. Blæs på hvad andre siger, er hendes jantelovsbekæmpende motto.

65 I omkring 65 år har den danske modeveteran Lotte Freddie sat sine velmanicurerede fingeraftryk på moden i Danmark.

Først som model og siden som skribent og moderedaktør. Som en farverig hvirvelvind har hun gennem årtier præget en voksende dansk modebranche med markante meninger og indsigt.

Selv om hun 7. februar fylder 85 år, er hun fortsat aktiv som blandt andet modeblogger.

For da hun i 2011 som 76-årig stoppede som moderedaktør for dagbladet Børsen, fortsatte hun som freelancejournalist for avisen og for andre.

Så sent som sidste år var hun aktuel i både en tv-serie om sit modeliv og en anden om samspillet mellem mode og sex.

Som 17-årig blev hun af sine forældre sendt til England for at studere drama og engelsk på Cambridge University. Hun forelskede sig i en englænder og sagde derfor ja til et job som blond model i Swingin' London, der dengang efter Freddies beskrivelse var "ét stort party".

Siden blev Lotte Freddie travl topmodel for danske couture-huse og gik modeshows, indtil hun var over 40 år. Så skiftede hun spor, da hendes mand mindede hende om, at modelkarrieren ikke ville vare evigt.

På opfordring af Annelise Bistrup blev Freddie derfor i 1979 ansat på Berlingske Tidende som journalist og siden som moderedaktør i 23 år.

Men så fulgte en nyoprettet stilling til hende på Børsen. Samt arbejde for magasiner, tv-programmer om mode og om kærlighed og bøger i et evigt produktivt liv.

For som hun tidligere har udtalt: "Jeg har været svineheldig, at der hele tiden har været nogen, der syntes, at jeg kunne bruges til noget".

I de mange år i modens navn og favn har Lotte Freddie været bannerfører for at få danskerne til at klæde sig mere modigt og farverigt. Selv har hun ført an i en drønende palet langt fra det danske gennemsnitsgrå udtryk og med bemærkninger som: "beige gør ved gud ikke noget for nogen".

Den dag i dag er det lange løsthængende hår fortsat intakt, for Freddie mener, at folk skal gå langt mindre op i, hvad andre så måtte tænke om dem.

Efternavnet Freddie stammer fra eksmanden, modefotografen Jørn Freddie, som hun fik to børn med. Derudover er hun "bedstemor med slaw i" til en håndfuld børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce