Annonce
Mærkedage

Modebranchens godfather

Den italienske modeskaber Giorgio Armani fylder 85 år den 11. juli. Miguel Medina/Ritzau Scanpix
I over fire årtier har Giorgio Armani stået i spidsen for et af de mest succesfulde modehuse i verden, og han fortsætter, indtil han dør. Torsdag fylder han 85.

85 år: Han er italiener med stort "I".

Men det var noget så uitaliensk som en tysk folkevogn, der var med til at kickstarte modeskaberen Giorgio Armanis imponerende karriere.

Det vender vi tilbage til.

I dag står Giorgio Armani, der torsdag den 11. juli bliver 85 år, bag et af verdens største og mest kendte modehuse, og han har tjent en formue på det.

At han skulle være med til at klæde alverdens kendisser og velhavere på, var dog ikke lige til at forudse i Armanis yngre dage.

Han var først et smut forbi medicinstudiet på universitetet i Milano. Men lægedrømmen holdt blot i tre års tid. Så droppede han ud og søgte ind i hæren. Heller ikke her fandt han sin rette hylde.

Tilbage i Milano - Italiens modehovedstad - fik Giorgio Armani job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Armani gik fra vinduet ind i butikkens herreafdeling som indkøber, hvor hans appetit på herremode blev vakt.

Og i slutningen af 1960'erne kom Armani til designeren Nino Cerutti, hvor han skulle designe herretøj.

Der skulle en mand ved navn Sergio Galeotti til at overbevise Armani om, at han skulle starte sit eget. Det var her - i en alder af over 40 år - at Armani måtte sælge sin Volkswagen Beetle for at få råd til kontorplads og tekstiler til sit og Sergio Galeottis nye firma.

Allerede året efter var der Armani-tøj i butikkerne, og i 1979 var han klar med en kollektion til amerikanerne på den anden side af Atlanten.

I dag er der ikke et kontinent uden Armani-butikker, og italienerens imperie rummer alt fra luksushoteller til duftserier.

Giorgio Armani har ofte været først ude. Blandt andet krediteres han for at være manden, der fandt på, at kendisser skulle iklædes designertøj på den røde løber.

Og han var den første designer, der stoppede med at bruge tynde modeller med en BMI (body mass index) på under 18.

Giorgio Armani mener, at det er enkeltheden i hans design, der har sikret succes.

Han har ingen planer om at gå på pension.

- Så længe jeg er her, er jeg chefen, har han sagt i et interview med magasinet GQ.

Folkevognen solgte han i øvrigt for godt 4000 kroner dengang i 70'erne. Armanis formue er i dag omkring 60 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce