Annonce
Navne

Tidligere folkeskolelærer runder skarpt hjørne: Signe Holm fejrer 80-års-fødselsdag på afstand med 96 personer

Signe Holm, der fylder 80 fredag den 30. april, bor lige i nærheden af Slagterigrunden. Huset og den store have på Klintevej blev for meget at passe for hende og ægtemanden Ryan. Signe, der er læreruddannet, har også taget sig tid til gennem 36 år til at sidde i Kvicklys bestyrelse. Foto: Morten Stricker
Forhenværende folkeskolelærer Signe Holm har i 37 år beskæftiget sig med velgørenhed i Indien, Sri Lanka og Bangladesh. Hun elsker suppe, bliver irriteret over uærlighed, og fejrer sin 80 års fødselsdag ved at "spise sammen, men hver for sig" med 96 personer.

80: Hvordan skal fødselsdagen fejres?

- Jeg fylder først den 30. april, men onsdag den 28. april har vi inviteret til at "spise sammen - men hver for sig". Ryan og jeg har nu været isoleret et år på grund af corona, og vi synes, at vi trænger til glæden ved et fællesskab, også selvom vi ikke kan være fysisk sammen. Så vi har bedt familie, venner og alle med tilknytning til Holstebro Arbejdsgruppe om enten at vælge en luksus-tapasanretning med rødvin til eller en kagemenu med lagkage, muffins og hvedeknopper - med afhentning i Kvickly den 28. april. Vi kan jo ikke være sammen, men vi har bedt alle de 96, der har meldt sig til, om at tage et foto, når de sætter sig til bords og sende det til os. Og så har vi skrevet en "velkomst-tale", som bliver vedlagt hver tapasmenu eller kagemenu, sammen med to sange.

Hvis du kun måtte spise/drikke to ting resten af livet, hvad skulle det så være?

Annonce

- Jeg kan faktisk lide alting. Jeg har ikke en livret - men jeg kan altid spise suppe. Jeg har altid lavet meget mad og kan lide at være i køkkenet, jeg har jo undervist i hjemkundskab. Drikkevarer? Vand!

Hvis du kunne genopleve en enkelt dag i dit liv, hvilken skulle det så være?

- Så skulle det være, da jeg fik NKT-prisen i 1999 - fordi det var så overraskende. I 1994 blev faget natur/teknik indført i folkeskolen, og jeg blev som klasselærer pålagt at undervise i det. Det var jeg ikke meget for, da jeg ikke havde en uddannelse i det. Men det skulle i hvert fald ikke gå ud over mine elever, så jeg begyndte at lave forsøg hjemme ved mit køkkenbord for at forberede mig. Da eleverne gik i 2. klasse, lavede vi blandt andet papir af flere materialer, og i 4. klasse kan jeg huske, at vi arbejdede med vedvarende energi og byggede et lille hus. Fysiklærerforeningen opfordrede mig til at skrive om det - og en dag kom der et brev om, at NKT ville give mig deres uddannelsespris og 100.000 kroner. Da jeg kom til København, var den røde løber rullet ud og daværende undervisningsminister Margrethe Vestager overrakte prisen. Da jeg kom tilbage til Holstebro med toget, stod der forældre på perronen med flag og blomster. Det var meget rørende.

Hvis du nu lukker øjnene og tænker på et helt vidunderligt sted, hvor er du så henne?

- Klintevej 35 i Holstebro! Der byggede vi i 1970, og vi boede der i 50 år, indtil vi måtte indse, at vi ikke længere kunne klare huset og den meget store have. Vores børn er vokset op der, ud til søen og lige ved skoven, og der var altid børn, der legede i vores have.


Når landet ikke er lukket ned af corona, står vi fra arbejdsgruppen i Kvickly Holstebro, i HerningCentret samt ved Kulturperlens koncerter i lystanlægget og samler ind. Det første år indsamlede vi 9000 kroner - nu har vi år, hvor vi indsamler helt op til 250.000 kroner.


Hvad kan irritere dig?

- Uærlighed. Når man ikke kan stole på folk, og de siger én ting, men gør noget andet.

Hvad er det næste, du gerne vil læse - og hvorfor?

- Jeg har faktisk en masse bøger, jeg gerne vil læse igen. Den, der står først for, er "Bag det evigt smukke" af Katherine Boo. Første gang jeg læste den, kunne jeg slet ikke slippe den igen. Den handler om det meget store slumkvarter i Mumbai, Indien. Og så har jeg en ny bog liggende, som jeg har fået af en af mine sønner. Det er Philip Fabers "Den danske sang", hvor han præsenterer sine 20 yndlingssange og fortæller om dem. Min søn vidste, at jeg ser tv-programmerne med Phillip Faber.

Beskriv dig selv med tre ord?

- Pligtopfyldende, arbejdsom, engageret, ærlig - nå, det var fire!

Hvad er dit bedste barndomsminde?

- Jeg er født og opvokset på en gård i Højslev Kirkeby ved Skive. Børn blev dengang sat til markarbejde meget tidligt. Jeg var lille og spinkel, og det var hårdt arbejde. Men når vi kørte halm ind, var det bedste at køre ind med det sidste læs og få lov til at sidde allerøverst. Om efteråret samlede vi kartofler op, ofte i øsende regnvejr. Så var det bedste, når min mor kom med varm kaffe med sukker og spegepølsemadder. Jeg har da i hvert fald lært at arbejde... - jeg fik ti øre per række, når vi hakkede roer. Det hjalp lidt på det.

Signe Holm

Hvorfor: Fordi hun fylder 80 år den 30. april.

Titel: Tidligere klasselærer, nu pensionist.

Privat: Gift i foreløbig 57 år med Ryan. Parret blev kærester for 60 år siden. De har to sønner, to svigerdøtre, seks børnebørn og ét oldebarn. Af de seks børnebørn, bor de to på Sjælland, to i Sønderjylland, et i Ryde og et i Holstebro.

Bopæl: Holstebro

Hvordan overvinder man bedst skuffelse?

- Der findes mange former for skuffelse, men jeg har lært at tænke positivt af Ryan, og så går det lidt lettere. Han har også lært mig, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig på forhånd, for så får man bare bekymringerne to gange.

Hvad er din hjertesag?

- Egentlig har min hjertesag altid først og fremmest været at undervise. Men jeg har jo også i 37 år beskæftiget mig med velgørenhed. Da vores børn blev så gamle, at de ikke havde brug for mig hele tiden, ville jeg gerne bruge tid på at hjælpe andre børn. Vi havde et sponsorbarn i Bangladesh og kunne se, at det hjalp, så sammen med en anden lærer startede jeg en velgørenhed med indsamling af penge. Med tiden blev det officielt til Holstebro Arbejdsgruppe, hvor vi i alt er 20 nu. Vi startede i 2013 med at betale ind til et børnehus i nærheden af Madurai i provinsen Tamil Nadu i Indien. I 2014 var jeg dernede for at indvie det. Vi har lige siden samarbejdet med St. Josephs Development Trust (SJDT) i Tamil Nadu.  I Børnehuset kan der bo 25 børn fra tre år og opefter. Det er hjemløse piger, der ikke har nogen værdi i Indien. Vi har også de seneste ti år haft cirka 60 sponsorbørn i Sri Lanka og Indien. Vi har betalt en uddannelse for dem, der har været egnede til at tage en. Det har været cirka halvdelen. Når landet ikke er lukket ned af corona, står vi fra arbejdsgruppen i Kvickly Holstebro, i HerningCentret samt ved Kulturperlens koncerter i lystanlægget og samler ind. Det første år indsamlede vi 9000 kroner - nu har vi år, hvor vi har indsamler helt op til 250.000 kroner. Og der går ikke en krone til administration.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce