Annonce
Lemvig

Miraklernes tid er ikke forbi: Mistede sin elskede Martha, men fandt Anna Margrethe

Den tidligere borgmester i Lemvig, Jens Kristian Skovmose fylder 80år. Foto: Morten Stricker
Tidligere borgmester Jens Kristian Skovmose fylder 80 år, og han mødte kærligheden igen, efter han mistede sin Martha tilbage i 2012

Bøvlingbjerg: - Jeg troede ikke, livet havde mere at byde på. Men miraklernes tid er ikke forbi endnu.

Tidligere borgmester i Lemvig Kommune, Jens Kristian Skovmose, mistede i 2012 sin elskede Martha, da hun døde efter mange års tiltagende svagelighed, sygdom og til sidst plejehjemsophold. De nåede at holde guldbryllup, selv om Martha var syg.

Men der gemte sig alligevel mere til Jens Kristian Skovmose. Ved en sølvbryllupsfest havde han mødt Anna Margrethe Volder fra Fyn, som var enke. Hun stammer fra Møborg, og hendes søster bor i Bøvling, og Anna Margrethe Volder er både døbt, konfirmeret og gift i valgmenighedskirken i Bøvling.

Nu er hun også gift på Nr. Vosborg. Hun og Jens Kristian Skovmose fandt hurtigt ud af, at der var mere i livet til dem begge, og de blev gift for seks år siden af viceborgmesteren i Holstebro Kommune. Det var jo i den kommune, brylluppet foregik, så Lemvig-borgmesteren måtte ikke vie dem.

- Det var en stor beslutning for Anna Margrethe om at flytte til Vestjylland efter næsten 50 år på Fyn. Jeg er glad for, at vort venskab og kærlighed betød mere end Fyn. Vi nyder livet sammen. Anna Margrethe er meget kreativ, når det gælder syning og strikkemønstre, og hun er rigtig dygtig i køkkenet. Vi går begge op i at holde haven pæn, siger Jens Kristian Skovmose.

Anna Margrethe Volder har hurtigt engageret sig i lokalsamfundet i Bøvling og deltager aktivt i frivilligt arbejde og i kor med mere.

Jens Kristian Skovmose runder de 80 år på torsdag den 15. august. Inde i avisen fortæller han om livet, som det har formet sig efter borgmestertiden, og hvordan han er kommet godt over en blodprop i hjernen for et års tid siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce