Annonce
Holstebro

Minkavler konkurs: Hele branchen er presset

Minkavlerne er presset af lave minkpriser, og mange er afhængige af bankernes velvillighed. En minkavler vest for Holstebro gik i sidste uge konkurs i forlængelse af, at banken havde sat kassekreditten ned med én million kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
En større minkavler i Ulfborg-området er gået konkurs, efter banken pludselig skar kraftigt ned på kassekreditten.

HOLSTEBRO: De lave auktionspriser på minkskind gør minkavl til en underskudforretning, og minkavlerne er derfor afhængige af bankernes velvilje.

I sidste uge blev en minkfarm vest for Holstebro erklæret konkurs - en minkfarm, som her eksisteret i over 30 år og med omkring 2500 minktæver og en årsproduktion på omkring 15.000 skind. Ejeren havde selv begæret farmen konkurs, efter banken pludselig havde skåret kassekreditten ned med én million kroner - og inddraget alle indtægter til sikring af gælden. Skifteretten har sat minkfarmen under konkursbehandling.

Farmen havde ganske vist et mindre underskud i 2018, men har ellers løbende nedbragt kassekreditten over de senere år.

Dermed er den det seneste eksempel på en presset branche, hvor flere banker har signaleret, at deres tålmodighed er begrænset.

- Det begynder at snerpe til flere steder. Ingen kan levere positive tal på bundlinjen, men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår. Mange minkavlere er ikke afklarede, siger Ib Lundgaard, der er formand for de cirka 125 minkavlere i Holstebro Pelsdyravlerforening.

Han forventer, at der er endnu færre minkavlere tilbage, når årets pelsning i november og december er overstået.

- Der vil forsvinde nogen igen. Nogle vælger at pelse helt ned, men jeg har ingen fornemmelse af hvor mange, siger Ib Lundgaard.

Han har selv 1200 minktæver, og han har forskellige jobs som tømrer eller murerarbejdsmand for at tjene til dagen og vejen og dække underskuddet.

- Jeg forventer også at have 1200 tæver næste år, siger Ib Lundgaard.

I år har gennemsnitsprisen på auktionerne været 198 kroner for danske skind, hvor produktionsprisen er mellem 230 og 270 kroner afhængig af den enkelte avlers situation.

- Lige nu er det op ad bakke. Hvis bare skindprisen kom op i 270 til 300 kroner, så kan vi godt lave en forretning på det, siger Ib Lundgaard.

Han stiller sine forhåbninger til, at lageret af usolgte minkskind hos Kopenhagen Fur er bragt ned fra to millioner for et år siden til nu 600.000 skind.

Annonce

Enkelte stramme banker

Det er ikke alle banker, der har strammet kreditterne over for minkfarmerne, ifølge John Papsø, næstformand i Kobenhagen Fur.

- Vi har været i kontakt med flere af de store banker, som har signaleret, at de har en målsætning om at bære branchen igennem, siger John Papsø om den kriseramte branche.

Til gengæld kan han godt mærke, at minkavlerne er pressede.

- Det er ikke sjovt længere, og folk kæmper for at klare sig igennem, siger John Papsø.

Lige nu afventer mange minkavlere et svar fra bankerne på deres budgetter og kreditter for næste år.

- Alle vil gerne have en afklaring med banken inden pelsningen i november, så man ved, hvor mange mink man skal beholde til produktion, eller om man skal pelse det hele ned, siger John Papsø.

Situationen for minkavlerne er meget individuel, men næstformanden har valgt at være relativ optimistisk.

- Jeg tror, at der vil lukke færre minkfarme, end man generelt forventer. Men der er flere ældre minkfarmere, som vil vælge at stoppe og gemme de sidste skind, til det bliver bedre tider med højere priser, siger Papsø.

Han tror på, at skindpriserne vender næste år - i øvrigt som branchen også forventede skulle være sket i 2019, hvor priserne tværtimod faldt yderligere.

- På verdensplan forventes en produktion på 25 millioner minkskind næste år, mens der i år er solgt knap 40 millioner, som der er brug for på systuerne. Så det bør vende, siger John Papsø.

Avisen har kontaktet den konkursramte minkavler, som ikke har kommentarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce