Annonce
Holstebro

Minkavler konkurs: Hele branchen er presset

Minkavlerne er presset af lave minkpriser, og mange er afhængige af bankernes velvillighed. En minkavler vest for Holstebro gik i sidste uge konkurs i forlængelse af, at banken havde sat kassekreditten ned med én million kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
En større minkavler i Ulfborg-området er gået konkurs, efter banken pludselig skar kraftigt ned på kassekreditten.

HOLSTEBRO: De lave auktionspriser på minkskind gør minkavl til en underskudforretning, og minkavlerne er derfor afhængige af bankernes velvilje.

I sidste uge blev en minkfarm vest for Holstebro erklæret konkurs - en minkfarm, som her eksisteret i over 30 år og med omkring 2500 minktæver og en årsproduktion på omkring 15.000 skind. Ejeren havde selv begæret farmen konkurs, efter banken pludselig havde skåret kassekreditten ned med én million kroner - og inddraget alle indtægter til sikring af gælden. Skifteretten har sat minkfarmen under konkursbehandling.

Farmen havde ganske vist et mindre underskud i 2018, men har ellers løbende nedbragt kassekreditten over de senere år.

Dermed er den det seneste eksempel på en presset branche, hvor flere banker har signaleret, at deres tålmodighed er begrænset.

- Det begynder at snerpe til flere steder. Ingen kan levere positive tal på bundlinjen, men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår. Mange minkavlere er ikke afklarede, siger Ib Lundgaard, der er formand for de cirka 125 minkavlere i Holstebro Pelsdyravlerforening.

Han forventer, at der er endnu færre minkavlere tilbage, når årets pelsning i november og december er overstået.

- Der vil forsvinde nogen igen. Nogle vælger at pelse helt ned, men jeg har ingen fornemmelse af hvor mange, siger Ib Lundgaard.

Han har selv 1200 minktæver, og han har forskellige jobs som tømrer eller murerarbejdsmand for at tjene til dagen og vejen og dække underskuddet.

- Jeg forventer også at have 1200 tæver næste år, siger Ib Lundgaard.

I år har gennemsnitsprisen på auktionerne været 198 kroner for danske skind, hvor produktionsprisen er mellem 230 og 270 kroner afhængig af den enkelte avlers situation.

- Lige nu er det op ad bakke. Hvis bare skindprisen kom op i 270 til 300 kroner, så kan vi godt lave en forretning på det, siger Ib Lundgaard.

Han stiller sine forhåbninger til, at lageret af usolgte minkskind hos Kopenhagen Fur er bragt ned fra to millioner for et år siden til nu 600.000 skind.

Annonce

Enkelte stramme banker

Det er ikke alle banker, der har strammet kreditterne over for minkfarmerne, ifølge John Papsø, næstformand i Kobenhagen Fur.

- Vi har været i kontakt med flere af de store banker, som har signaleret, at de har en målsætning om at bære branchen igennem, siger John Papsø om den kriseramte branche.

Til gengæld kan han godt mærke, at minkavlerne er pressede.

- Det er ikke sjovt længere, og folk kæmper for at klare sig igennem, siger John Papsø.

Lige nu afventer mange minkavlere et svar fra bankerne på deres budgetter og kreditter for næste år.

- Alle vil gerne have en afklaring med banken inden pelsningen i november, så man ved, hvor mange mink man skal beholde til produktion, eller om man skal pelse det hele ned, siger John Papsø.

Situationen for minkavlerne er meget individuel, men næstformanden har valgt at være relativ optimistisk.

- Jeg tror, at der vil lukke færre minkfarme, end man generelt forventer. Men der er flere ældre minkfarmere, som vil vælge at stoppe og gemme de sidste skind, til det bliver bedre tider med højere priser, siger Papsø.

Han tror på, at skindpriserne vender næste år - i øvrigt som branchen også forventede skulle være sket i 2019, hvor priserne tværtimod faldt yderligere.

- På verdensplan forventes en produktion på 25 millioner minkskind næste år, mens der i år er solgt knap 40 millioner, som der er brug for på systuerne. Så det bør vende, siger John Papsø.

Avisen har kontaktet den konkursramte minkavler, som ikke har kommentarer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce