Annonce
Holstebro

Mink: Mens økonomien er i bund, så er pelsen i top

Minkavlerformand Ib Lundgaard ser på nogle af de 1200 bedste minkskind, som bliver produceret i området og er blevet præmieret. Han glæder sig over høj kvalitet på trods af, at mange avlere har måttet udskifte besætningen efter sygdommen plasmacytose.Foto: Johan Gadegaard

Også i sølle tider konkurrer de lokale minkavlere om at producere de bedste lokale minkskind - og der er tid til drillerier, når de lokale ærespræmier fordeles.

HOLSTEBRO: Priserne på minkskind er i bund, og det betyder sølle tider i branchen, når skind produceres og pelses med underskud. Men alt er ikke gået i sort.

Fredag lå de fineste lokale minkskind side om side i farver fra nøddebrun over sort til kridhvid på borde i Skave Hallen.

De er blevet bedømt. Og fredag var der ærespræmier til de bedste.

- Når vi snakker om skind og faglighed, så er stemningen fortsat i top, for vi brænder for det her. Men så snart snakken kommer ind på økonomi, så er stemningen trykket, siger minkavler Michael Jakobsen fra Hogager.

Han er en af de 31 lokale minkavlere, som har udvalgt de bedste af sine skind. De knap 1200 skind blev onsdag vurderet af dommere, der kommer fra andre steder i landet.

- Det er noget, som nogle avlere går meget op i. Og så kan vi drille hinanden, hvis det er gået lidt ringere for en kollega, end det plejer, siger Ib Lundgaard, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening.

Hans avlsarbejde blev sat tilbage, da hans minkbesætning blev ramt af plasmacytose og blev saneret for tre år siden. Og i år har han ingen minkskind med i konkurrencen.

- Ærespræmierne er blevet mere jævnt fordelt, efter nogle af de dygtigste avlere er startet op med nye avlsyr, sige Ib Lundgaard.

En af områdets topavlere, som blev ramt af sygdom og måtte sanere besætningen, er Eskild D. Nielsen. I år er han dog tilbage og har igen fået flere af de eftertragtede ærespræmier.

- For at være i top ti blandt avlerne skal man være på 24 timer i døgnet. Og de er hurtige på toppen igen, siger Ib Lundgaard.

Selv om plasmacytosen ramte hårdt i området, klarer områdets minkavlere sig godt, og gennemsnitspiserne på skind er landets højeste.

Annonce

Der er 127 minkavlere i Holstebro og omegn. 31 minkavlere har bidraget til konkurrencen om at producere de bedste skind, der bliver bedømt på både skindkvalitet, farvesammensætning og størrelse.Der er 80 ærespræmier i alt - mens to særligt udvalgte har fået dommernes ærespræmier. De gik til to minkavlere fra Ulfborg området, nemlig Carsten Susgaard for tre hanskind i farven "hvid velvet" og Erling Lauridsen for fem hunskind i "safir cross".

Selv om gennemsnitsprisen for minkskind er i bund med cirka 220 kroner i gennemsnit, så bliver der fortsat betalt godt for særligt fine skind. På Kopenhagen Furs auktion i januar blev et bundt på 50 særligt udvalgte skind solgt til 670 kroner per styk. Ib Lundgaard, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening, havde ét skind med i dette bundt.

Minkskindene er fordelt på cirka 25 farver - fra hvid velvet til nøddebrun og sort ved udstillingen, hvor der blev uddelt 80 ærespræmier til de fineste skind. Foto: Johan Gadegaard

Færre mink og priser i bund

Om fire uger skal avlerne i gang med at parre mink til sommerens produktion. Det sker efter det seneste års rekordlave priser - og hvor kun 30 procent af skindene blev solgt på Kopenhagen Furs januarauktion. Det var fortrionsvis de billigste skind i lav kvalitet, der blev solgt.

- Så skal man ikke være ked af, hvis man kun fik solgt få skind på auktionen, siger Ib Lundgaard, som selv havde 1040 skind med på auktionen af sin produktion på 6000 skind. Og kun fik solgt 177.

I Holstebro området vil produktionen i år falde 20 procent bedømt ud fra antallet af mink, der er taget fra til parring. Minkavlerne kan dog nå at reducere endnu mere inden parringen.

Ejvind Nielsen fra Skave var også minkavler, da priserne var nede omkring 100 kroner i 1990 - og trods prisstigninger er det mindre end dagens priser på 220 kroner i gennemsnit.

- Dengang var farmene små, så minkavleren klarede sig ved at tage fuldtidsarbejde ved siden af. Det betød, at produktionen ikke blev ikke skåret ned, siger Ejvind Nielsen.

Med det kommende års fald, vil produktionen af minkskind være stort set halveret over tre-fire år i vesten - og endnu mere i Kina. Og netop det gør, at minkavlerne kan skimte en smule lys for enden af en lang mørk tunnel.

- Det vil være i underkanten af efterspørgslen, og det burde betyde, at priserne næste år bør begynde at stige igen, siger Michael Jakobsen med henvisning til branchefolk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce