Annonce
Danmark

Minister: Tosset at kommuner kan veksle en sø til en sommerhusgrund

Simon Kollerup (S) vil sætte en en stopper for, at kommuner konverterer områder med søer til sommerhusgrunde. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kommuner har mulighed for at bytte ubebyggelige sommerhusgrunde til attraktive nye grunde. Det skal være slut nu, siger erhvervsminister Simon Kollerup, der vil ændre loven.

Sommerhuse: Lyder det skørt, at man som kommune kan bytte en sommerhusgrunde i en sump eller en sø for attraktive nye sommerhusgrunde tæt ved havet?

Det synes erhvervsminister Simon Kollerup (S), og han vil nu have ændret loven.

Vi skal tilbage til 2016 for at finde begyndelse på den her historie. Da spillede den daværende Venstre-regering ud med en håndsrækning til de steder i landet, hvor man er udfordret af faldende beskæftigelse og et svagt boligmarked. "Danmark i bedre balance" hed aftalen. Den gav blandt andet kommuner i de kystnære områder mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde tæt på kysten. I bytte skulle kommunerne så sløjfe 5000 grunde i sommerhusområder, som de havde reserveret til sommerhusbyggeri, men som ingen rigtigt viste interesse for at investere i.

Både Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for ordningen, som den nuværende regering og erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu vil have ændret:

- Jeg synes, det ser skørt ud, at man kan bytte en ubebyggelig grund som for eksempel ligger i en sø til at få en rigtig god sommerhusgrund af høj værdi. Sådan skal det ikke være i fremtiden, mener jeg. Der skal der en ændring af planloven til, og det vil jeg gerne have opbakning til fra partierne bag aftalen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce

Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse

Torsten Schack Pedersen, turismeordfører for Venstre

En dårlig lov

Han har ikke tal på, hvor mange af kommunernes byttegrunde, som der reelt slet ikke kan bygges på, fordi de ligger steder, hvor det ikke er tilladt at bygge eller ligger i en sump eller et søområde, hvor det rent praktisk ikke lader sig gøre.

- Det er princippet, der er det vigtige her. Selvfølgelig skal man ikke kunne bytte en ubebyggelig grund og få en bebyggelig og bedre placeret grund i bytte. Det har aldrig har været intentionen med loven, siger erhvervsministeren og understreger, at det ikke er meningen, at der skal udstykkes færre nye sommerhusgrunde.

- Men kommunerne har vel handlet fuldstændig lovligt, når de har villet bytte de ubrugelige grunde med nogle mere attraktive muligheder?

- Ja, det er sådan set ikke en kritik af, at kommunerne har gjort det. Det er loven, der er dårlig, og det er den, jeg kritiserer.

- Så det er ikke kommunerne, der har været lidt for smarte, men lovgiverne, der har sjusket?

- Ja, det er i planloven, problemet ligger. Det vil sige, at det er os politikere, der skal tage ansvar i denne her sag, og det gør vi ved at ændre planloven, og derfor indkalder jeg partierne bag aftalen.

- Men planen blev jo til for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Så når loven laves om, bliver det vel sværere at skabe turisme med nye attraktive sommerhusgrunde. Hvad vil du gøre for de kommuner?

- Jeg har stadig det mål, at der skal skabes vækst og udvikling i landdistrikterne. Og jeg er fuldstændig bevidst om, at sommerhusgrunde og turisme er en central del i at nå det mål. Men jeg synes bare, det bliver et nummer for kreativt, når man kan bytte en ubebyggelig grund, som reelt er en sø, til en højværdi-sommerhusgrund, siger erhvervsministeren.

V: Vi er kritiske

Spørgsmålet er, om partierne bag aftalen om bytteaftalen på sommerhusområdet kan blive enige med Simon Kollerup om at ændre loven igen:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at partier bag det her forlig ikke er så fornuftige og forstandige, at de gerne vil være med til at stoppe det her fornuftspricip i bytteforholdet. Andet er slet ikke i mine overvejelser lige nu, siger ministeren.

Det tyder dog ikke umiddelbart på, at Venstre er klar til at ændre i lovteksten:

- Flere sommerhuse et rigtig godt vækstinstrument særligt i vores landdistrikter, og derfor synes jeg, det var en god aftale vi lavede i 2016. Vi fik fjernet nogle reserverede sommerhusgrunde, som kommunerne ikke brugte, og vi nye sommerhusgrunde nogle attraktive steder. Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse, siger Venstres turismeordfører, Torsten Schack Pedersen.

Kommuner skal ikke have så let ved at udstykke nye sommerhusgrunde i stedet for gamle grunde, de ikke kan komme af med, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Lokal selvbestemmelse

- Men var det intentionen med loven, at kommunerne skulle kunne veksle grunde, som ligger i en sø eller en sump til nye attraktive grunde tæt på kysten?

- Det er det, der står i aftalen. Formålet med aftalen var jo, at der skulle komme flere sommerhusgrunde. Det er gamle reserverede sommerhusområder, som kommunerne ikke har brug for, der byttes til nye på de steder, hvor der er gang i turismen, og hvor der er efterspørgsel. Det er også et spørgsmål om at give mere lokal selvbestemmelse til kommunerne, siger Torsten Schack Pedersen (V) og frygter, at der kommer til at mangle sommerhuse:

- I juli måned var det umuligt at opdrive et ledigt sommerhus. Hvis vi vil have vækst i turismen, skal vi også sikre os, at der er sommerhuse de attraktive steder, siger han.

De konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, er mere positiv i forhold til at ændre planloven:

- Nogle af de eksempler om sommerhusgrunde i en sø lyder jo helt på månen, så vi er venligt stillede i forhold til at kigge på det. For os er det dog vigtigt, at vi kan balancere det sådan, at vi både bevarer og beskytter kysten, men også at vi har sommerhusgrunde nok, siger Mona Juul (K).

Partiernes bag den oprindelige aftale mødes tirsdag eftermiddag med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce