Annonce
Alarm 112

Minister tænker på de efterladte på femårsdag for terror

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Fredag er det fem år siden, at Danmark blev udsat for terror. Det blev markeret med en mindehøjtidelighed.

Den 14. februar 2015 blev Danmark udsat for det, der senere blev omtalt som værende det værste angreb på dansk jord i nyere tid.

Annonce

Den dengang 22-årige Omar- El-Hussein skød og dræbte to mennesker Finn Nørgaard og Dan Uzan under angreb i København i februar 2015.

Fredag formiddag var der mindehøjtidelighed, da det denne dag er fem år siden, at angrebet fandt sted.

Der er blandt andet blevet lagt blomster foran Københavns Synagoge, hvor Dan Uzan blev dræbt, da han den aften i 2015 var på vagt foran synagogen.

Foran synagogen fredag var nogle enkelte på gaden stoppet op for at overvære blomsterlægningen.

Blandt de cirka 30 mennesker, som var til stede, var den franske ambassade og Det Jødiske Samfund repræsenteret sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Dels tænker jeg på dem, som er de efterladte, der lever med smerten hver eneste dag - dels tænker jeg på det behov, vi har som samfund for at beskytte os selv, så vi kan blive ved med at leve trygt og frit, siger han.

Derudover nævner ministeren, hvad han sammen med regeringen vil gøre i kampen mod, at lignende angreb sker igen på dansk jord.

- Vi kommer til at lave særlige indsatser i forhold til hadforbrydelser. Vi skal leve i tryghed i Danmark, men vi er også et land, som er i fare for terrorhandlinger.

- Vi har givet politiet bedre udrustning, og PET bedre muligheder for at forfølge og holde øje med radikaliserede kræfter, siger han.

Ud over ministeren deltog projektleder for Jødisk Informationscenter Emma Feil også i dagens mindehøjtidelighed.

Hun husker selv tilbage på tiden efter den skæbnesvangre aften for fem år siden.

Da hun morgenen efter fik nyheden om angrebet, greb Emma Feil sin telefon i panik for at finde ud af, hvad der var sket.

Hendes fætter skulle nemlig have stået vagt foran synagogen aftenen inden. Helt tilfældigt havde Dan Uzan dog taget fætterens vagt.

- På den måde symboliserer Dan os alle sammen. Det kunne lige så godt have været mig, fordi jeg er jøde og måske befandt mig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det er meget voldsomt at tænke på, siger hun.

Emma Feil er dog optimistisk omkring fremtiden.

- Vi håber på, at Jødisk Informationscenter bliver landsdækkende, for antisemitisme stopper ikke ved kommunegrænserne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce