Annonce
Indland

Minister sender danske skoleskibe på flere togter i 2020

Lars Jørn Olsen/Free

Regeringen har givet 20 millioner kroner, så Danmarks to skoleskibe kommer på to togter hver næste år.

Til næste år vil Danmarks to skoleskibe, "Danmark" og "Georg Stage", sejle afsted på to togter hver.

Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fået opbakning til.

Der var ikke sat penge af i finansloven til at give skoleskibene ekstra togter, men et rødt flertal har alligevel fundet 20 millioner kroner, som skoleskibene får i et særtilskud.

- Der er stor efterspørgsel efter unge, der er uddannede på vores skoleskibe. Og særligt for det, vi kalder det blå Danmark - hele vores maritime sektor - er det rigtig vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, de beder op.

- Så derfor sætter vi de her to ekstra togter på i 2020. Vi er verdens femte største skibsnation. Så derfor er det en utrolig vigtig branche at levere mere arbejdskraft til, siger hun.

Det er første gang, at begge skoleskibe får udnyttet deres fulde kapacitet ved at komme afsted på to togter hver i samme år.

Tidligere har begge skibe hver haft et togt om året. "Georg Stage" har dog haft to togter i 2019.

De ekstra penge betyder, at skibene tilsammen kommer til at uddanne flere skibsassistenter end nogensinde før.

Det glæder direktøren for skoleskibet "Georg Stage", Asser Amdisen.

- Det her er en helt fantastisk nyhed. Nu kan vi - på "Georg Stage" - uddanne yderligere 63 skibsassistenter næste år, som der er kolossal efterspørgsel efter hos de danske rederier, siger han.

"Georg Stage" har mere end dobbelt så mange ansøgere, som skoleskibet har plads til.

Det betyder ifølge Assar Amidsen, at der fortsat vil være en del afslag til ansøgere, selv om der er givet penge til et ekstra togt.

I alt kommer de to skoleskibe til at uddanne 286 skibsassistenter til næste år.

En skibsassistent - kendt som en matros - er en praktisk medarbejder om bord på et skib, der kan varetage forskellige opgaver som fortøjning af skibet og at holde vagt om natten.

/ritzau/

Annonce
Bo Tornvig/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce