Annonce
Udland

Minister mangler argumenter for at droppe forsvarsforbeholdet

Foto: Sugi Thiru
Det europæiske forsvarssamarbejde skal styrkes, men det betyder ikke et opgør med EU-forsvarsforbeholdet

Båndene skal styrkes på tværs af Europa, men der skal stærkere argumenter til før der er udsigt til et dansk-europæisk samarbejde uden et EU-forsvarsforbehold.

Det er meldingen fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), efter et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag.

- Man bliver nødt til at diskutere, hvor vi konkret står over for de udfordringer, som vi ikke kan håndtere i andre regi som NATO eller med bilaterale samarbejder.

- Der mangler jeg altså nogle meget stærke argumenter for at danskerne skal afskaffe et forbehold, siger ministeren.

Mødet mellems EU-landenes forsvarsministre havde blandt andet om EU's udvidede forsvarssamarbejde, Pesco, på dagsordenen.

Danmark står grundet forbeholdet uden for en række europæiske samarbejder, herunder Pesco, men det mener Trine Bramsen ikke er et problem for nuværende.

- Spørgsmålet er jo, om der er noget viden, vi afskærer os selv fra. Og det kan jeg ikke se lige nu og her, siger hun.

Som led i det europæiske forsvarssamarbejde afsætter EU i perioden 2021-2027 13 milliarder euro til Den Europæiske Forsvarsfond.

Pengene kan gå til forsvarsmæssig udvikling og forskning, og det er en pengepulje, som danske virksomheder kan få del af.

Fonden er ikke er omfattet af forbeholdet, og virksomhederne kan derfor byde ind efter normale EU-udbudsregler.

Forsvarsministeren forklarer, at regering holder nøje øje med de danske virksomheders mulighed for europæisk deltagelse.

- Det er klart, at hvis vi ender i en situation, hvor danske virksomheder bliver afskåret fra deltagelse i europæiske projekter, så bliver sagen en anden.

- Det er bare ikke der, vi er nu, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

112

Kiosk ramt af indbrud

Annonce