Annonce
Indland

Minister kræver redegørelse om stort tyveri fra Rigsarkivet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Skiftende forklaringer i sag om stort tyveri har givet skår i tilliden til Rigsarkivet, mener Joy Mogensen.

Kulturminister Joy Mogensen (S) vil nu have undersøgt Rigsarkivets rolle i forbindelse med sag om stort tyveri i 2012.

- Forløbet med skiftende forklaringer fra Rigsarkivet har bestemt ikke været tillidsvækkende, og de anklager, der er rettet mod Rigsarkivet, skal der følges op på, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

- Jeg har derfor bedt Rigsarkivet om en redegørelse, der kan forklare, hvorfor man har sagt og gjort, som man har, og hvordan Rigsarkivet vurderer sikkerheden på arkivet, tilføjer hun.

Kommentaren falder, efter at en bog om tyveriet - "De forsvundne nazidokumenter" - er udkommet i denne uge.

I bogen fremgår det blandt andet, at Københavns Politi lod en tidligere højtstående naziofficer slippe af sted med at bestille dokumenter fra tyvene.

Myndighederne har tidligere bedyret, at det stjålne materiale var fundet og bragt tilbage på rette hylde.

Senere har det vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskerne faner, stadig er forsvundne.

I Rigsarkivet er man klar til at imødekomme over kulturministerens krav.

- Rigsarkivet tager selvfølgelig ministerens udtalelse meget alvorligt, og vi går nu i gang med at udarbejde redegørelsen til ministeren, siger rigsarkivar Anne-Sofie Jensen i et skriftligt svar til Ritzau.

Tyverierne af dokumenterne blev opdaget i efteråret 2012. I maj 2013 blev to anklagede mænd idømt fængsel på henholdsvis to år og et år og ni måneder.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derigennem havde de systematisk stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

Kulturministeriet bevilgede i 2015 fem millioner kroner til en gennemgang af de mest udsatte arkiver fra retsopgøret efter krigen.

Samtidig blev det besluttet at digitalisere arkiverne. Beslutningen blev truffet, efter at det var kommet frem, at tyverierne havde været mere omfattende og foregået over længere tid, end det var kommet frem under retssagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce