Annonce
Udland

Bramsen formaliserer dansk deltagelse i militært samarbejde

Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
I EI2 kan Danmark dele militæranalyser og strategiske overvejelser med 12 lande - nu også Sverige og Norge.

Danmarks deltagelse i det militære samarbejde EI2 (European Intervention Initiative) med en række andre europæiske lande tager yderligere form.

Fredag har forsvarsminister Trine Bramsen (S) underskrevet en forståelsesaftale med de øvrige medlemmer af samarbejdet. Den franske præsident, Emmanuel Macron, tog initiativ til EI2 i 2017.

- Vi skal styrke vores samarbejde med de lande, som er ens tænkende og abonnerer på den samme tilgang til forsvar og militær, siger Trine Bramsen.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev sidste sommer under på en hensigtserklæring om EI2-samarbejdet.

De øvrige deltagere er europæiske lande, og alle - bortset fra et land - er med i Nato.

Forsvarsministeren understreger, at det ikke har noget med EU at gøre, og hun ønsker ingen EU- eller europæisk hær, som den franske præsident tidligere har drømt om.

- For mig er det ikke målet, at de skal ud med EI2-logo på skulderen. Jeg er ikke tilhænger af en europæisk hær.

- Det handler om det mere strategiske, analysedelen og så de politiske overvejelser, der ligger bag enhver indsættelse. Det er i høj grad der, vi kan styrke hinanden og spille hinanden stærke, siger hun.

Hormuzstrædet, hvor Iran i juli tilbageholdt et britisk skib, kan ifølge ministeren være "et godt billede" på de særlige europæiske interesser.

Situationen har ført til diplomatiske spændinger mellem Natos største militære bidragyder, USA, som har anlagt en markant hårdere linje over for Iran end Europa, og eksempelvis Tyskland, som også er med i EI2.

Tyskland har sagt, at landet ikke vil bidrage til en amerikansk mission i strædet. Tyskerne vil have "en europæisk løsning". Det antændte amerikanernes vrede.

- Hormuz er et meget godt eksempel på, at nogle gange er der behov for at have alternativer. Det er ingen hemmelighed, at vi har været optaget af et europæisk spor, siger Trine Bramsen og fortsætter:

- Derfor er det et meget godt billede på, at nogle gange ser verden lidt anderledes ud, og der er behov for nogle andre fora i forhold til at kunne drøfte samarbejde.

Deltagerskaren er fredag vokset fra 10 til 12, da Norge og Sverige er kommet med.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ser både Norge og Sverige som nogle af vores nære allierede. Derfor har vi fra starten støttet, at de også bliver del af samarbejdet, siger Bramsen.

I Sverige er skridtet nok størst, da svenskerne står uden for Nato og har ført en mere ensom forsvarspolitik.

- Det er rigtig glædeligt for os. For det er et stærkt signal fra de øvrige EI2-lande - og stærkt signal fra Sverige om - at man ønsker sig tættere på, siger Bramsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce