Annonce
Erhverv

Minister hjælper fyrede Birn-medarbejdere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sender en hjælpende hånd til de fyrede medarbejdere på Birns Jernstøberi. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sender godt 700.000 kroner til opkvalificering af de fyrede medarbejdere på Birns Jernstøberi i forsøget på at få dem hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Holstebro: Kort efter sommerferien måtte Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro fyre 56 medarbejdere på grund af en markant nedgang i ordrerne.

Men nu er der hjælp at hente fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Der bliver sendt 700.000 kroner. Pengene skal bruges på at hjælpe og opkvalificere de fyrede medarbejdere tilbage på arbejdsmarkedet.

- Vi ved, at en tidlig indsats kan hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet igen, og det kan være svært for det lokale arbejdsmarked at samle så mange opsagte medarbejdere op uden opkvalificering. Jeg håber, at vi med denne pose penge kan hjælpe dem godt og hurtigt videre, siger ministeren og fortsætter:

- Denne regering har stort fokus på opkvalificering, så andelen af ufaglærte kommer ned. Som vi ser i Holstebro, så er det ofte de ufaglærte, som bliver fyret først og er mest sårbare ved konjunktursvingninger. Derfor skal vi være bedre til at hjælpe denne gruppe med at få flere redskaber i deres værktøjskasse, siger Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Efter forhandlinger endte det med 56 fyringer ud af 602 medarbejdere. Normalt skal mindst halvdelen af en virksomheds medarbejdere fyres, inden der kan søges om midler fra varslingspuljen. Men ministeren har valgt at dispensere for dette krav. Det er Jobcenter Holstebro, der har søgt om midler fra varslingspuljerne, så der kan sættes ind med en tidlig indsats. Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord vurderer, at det bliver svært for de afskedigede at finde et nyt job, da der i forvejen er et stort antal ufaglærte i Holstebro og de andre berørte kommuner.

Annonce

Glæde over penge

Hovedparten af de fyrede medlemmer er medlemmer hos fagforbundet 3F. Her vække meldingen glæde.

- Vi er meget glade for, at der er bevilget penge til at få folk i arbejde så hurtigt som muligt. Det er fint, at ministeren kigger vores vej, siger Flemming Sørensen, der er formand for 3F i Holstebro.

Formanden mener, at det giver god mening, at der er afsat ekstra penge, da det er er mange medlemmer, der melder sig ledige på samme tid.

- Vi ved endnu ikke, hvor mange der melder sig. De er stadig i opsigelsesperioden, siger Flemming Sørensen, der forventer, at en del af de fyrede har været hos Birn i mange år, så i den forbindelse kan et kursus på fire fem uge være meget gavnligt for at lære at betjene nye maskiner.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce