Annonce
Kultur

Minister forbi til lynvisit på Ausumgaard

Miljø-, fiskeri- og ligestillingsminister Mogens Jensen kiggede forbi Ausumgaard et kort øjeblik mandag. Foto: Stine Kjærside
Fødevare-, fiskeri- og ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kiggede mandag forbi til et meget hurtigt besøg på Ausumgaard, der tog det som en chance for at udbrede deres budskab og invitere til deres nye bæredygtighedsfestival

Hjerm: Det var ikke lang tid Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard havde fået til at forberede sig på det møde, han mandag eftermiddag havde med Mogens Jensen (S), der er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Beskeden om, at ministeren ville kigge forbi til et hurtigt visit, kom først fredag.

Ikke desto mindre havde landmanden, der for få måneder siden sammen med sin kone, Maria Lundgaard-Karlshøj, vandt prisen som Baltic Sea Farmer of The Year Award, der uddeles af WWF Verdensnaturfonden, en del ting, han gerne ville snakke med ministeren om.

- Jeg vil gerne ind på, hvad vi tænker om bæredygtighed her på stedet, og jeg vil gerne ind på landsbrugets rolle i den grønne omstilling. I forhold til det er landbruget en af de vigtigste spillere, og vi står over for nogle udfordringer, men også nogle store muligheder for landbruget, sagde Kristian Lundgaard-Karlshøj før besøget.

Annonce

Det er en kæmpe inspiration at være her.

Mogens Jensen (S), fødevare-, fiskeri- og ligestillingsminister

Vilje til at bidrage

Mogens Jensen havde dog kun 45 minutter, der blev forkortet en smule på grund af noget forsinkelse fra ministerens side, så det blev til en intensiv rundvisning på Ausumgaard, hvor ministeren blandt andet fik lov at se nogle af herregårdens værksteder, en del af lokalerne, der bruges til forårs- og julemarked, samt stedets produktion af melorme. Noget ministeren aldrig havde hørt om før.

- Melorme?! lød det forbavset fra Mogens Jensen, da Kristian Lundgaard-Karlshøj åbnede dørene til det varme og fugtige lokale, hvor melormene produceres.

Ministeren fik forklaret, at Ausumgaard var med i et projekt for at finde ud af, om melormene kunne produceres til almindelig menneskekonsum, men umiddelbart var han ikke interesseret i at smage. Til gengæld synes han, det var spændende at høre om nogle af stedets mange andre projekter, heriblandt vindmøllerne, bæredygtigheden og markederne, som de sidste ti år har tiltrukket omkring 16000 besøgende om året.

- Det giver en spændende dialog med vores omgivelser som vi værdsætter meget højt, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Også Ausumgaards seneste initiativ, festivalen Holdbart var oppe at vende. Med Holdbart vil Ausumgaard udskifte forårsmarkedet med en festival, der skal omhandle alle aspekter af bæredygtighed, og få konceptet ned i gummistøvlehøjde uden løftede pegefingre.

Mogens Jensen fik også en invitation til begivenheden, der vil finde sted næste forår. Så selvom det var 45 korte minutter og der ikke var tid til meget lod det alligevel til, at Ausumgaard gjorde indtryk på ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

- Vi havde jo læst, at ejerne af Ausumgaard havde vundet Baltic Sea Farmer of The Year-prisen, så det var derfor, vi gerne ville forbi og møde dem, og det er en kæmpe inspiration at være her. Det man kan lære af besøget her er, at de lokale også i den grad har en vilje til at bidrage, sagde Mogens Jensen (S) inden han skulle skynde sig videre.

Mogens Jensen (S) synes det lød spændende med melorme som menneskemad, men det blev ikke til en smagsprøve. Foto: Stine Kjærside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];