Annonce
Danmark

Minister finder 30 millioner kroner til lokal udvikling

Designer og medindehaver af Hornvarefabrikken, Sara Brunn Buch, viste erhvervsminister Simon Kollerup (i midten) og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, rundt på fabrikken. Foto: Morten Stricker
Der kommer flere penge til lokale projekter i landdistrikterne til næste år. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Det er ikke hver dag, at Bøvlingbjerg i det nordvestlige Jylland får besøg af en minister. Og det er endnu sjældnere, at ministeren har en stor pose penge med i bagagerummet, når han kommer på besøg.

Men det var situationen mandag eftermiddag, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg. Her kunne han fortælle, at regeringen allerede til det kommende år tilfører LAG-midlerne 30 millioner kroner.

- Allerede under valgkampen sagde vi, at vi syntes det var en fejl, at den tidligere regering havde skåret bevillingen til LAG-midlerne til fordel for landbrugspakken. Det ønsker vi nu at føre tilbage, så vi tilfører de 30 millioner kroner, området blev beskåret med, sagde erhvervsministeren under sit besøg.

Det er en melding, der glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds i dag, da det ruller de besparelser tilbage, der blev lavet på området i 2017-2019. LAG-midlerne har været et godt lokomotiv for at støtte lokale initiativer. Samtidig er pengene med til at sikre endnu mere gang i landdistrikterne, da det har vist sig, at man får rigtigt meget for pengene i form af blandt andet arbejdspladser lokalt. Så jeg er glad for, at ministeren har lyttet til vores ønsker om flere penge til LAG-området, siger Steffen Damsgaard.

Han tilføjer at de begrænsede midler de seneste tre år har gjort det sværere for LAG-grupperne rundt om i landet at understøtte den lokale udvikling.

- Nåleøjet for at komme igennem med forskellige projekter var efterhånden blevet så smalt, at det var svært for lokale initiativer at komme igang. Da den daværende regering skar ned på LAG-midlerne, tog man en stor luns til en lille finansiering af landbrugspakken. Nu får den lille pulje igen en stor luns tilført, siger Steffen Damsgaard.

Annonce

Det betyder LAG

Lokale AktionsGrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Der findes 26 LAG-grupper fordelt over hele landet. De dækker i alt 56 kommuner. Hver lokal aktionsgruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen og EU. Med pengene følger muligheden for, at borgere, virksomheder og foreninger i de udpegede landdistrikter kan engagere sig og få indflydelse på den lokale udvikling.

Det er bestyrelserne i de enkelte LAG-grupper, der fordeler midlerne blandt de projekter, der søger.

Der kan søges om midler til etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder, erhvervssamarbejde, basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer eller innovation.

Kilder: www.statens-tilskudspuljer.dk og www.livogland.dk

Grøn omstilling

Han peger på, at netop Hornvarefabrikken har haft gavn af LAG-midler til deres forretning, der har været med til at understøtte arbejdspladser og turisme i området.

De syv LAG-grupper i Region Syddanmark får 7,81 millioner kroner, mens der er 5,75 millioner kroner til de syv LAG-grupper, der er i Region Midtjylland.

Der er lagt op til, at de ekstra LAG-midler hovedsageligt skal bruges til initiativer, der kan understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

- Der er i høj grad grund til, at den grønne omstilling ikke kun finder sted i de større byer, men også finder sted i landdistrikterne. Der er mange steder, der kan gøres en indsats, og det er en fælles opgave at gøre en indsats for den grønne omstilling, siger Simon Kollerup.

De 30 millioner kroner i LAG-midler kommer landdistrikterne til gavn. Men i det finanslovforslag, som regeringen præsenterede i sidste uge, er der lagt op til, at der skal ske besparelser på blandt andet friskoleområdet samt i puljen til at sikre bredbåndsforbindelser til landdistrikterne.

Alligevel mener Simon Kollerup ikke, at regeringen giver til landdistrikterne med den ene hånd, men tager med den anden.

- Ser vi på friskolerne er jeg klar over, at friskoler ikke bliver oprettet for at trække elever ud af grundskoler, men for at sikre børn et godt tilbud om at gå i grundskole. Vi har foreslået at sætte koblingsbidraget ned, men vi har også forståelse for situationen i yderområderne, siger ministeren.

- For bredbåndspuljen viser analyser, at udviklingen ser fornuftig ud med midlerne, så det ser ud til, at der kan ske noget på området, siger erhvervsministeren uden at blive mere konkret før han blev vist rundt på Hornvarefabrikken.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce